Supermarkedskæder skærer ned for at øge indtjeningen
Brancheanalyse: Kampen om de danske forbrugere i dagligvarehandlen er hård, og flere af branchens selskaber kæmper med begrænset overskud samt afkast.
Mens andre brancher lige nu ser virksomheder storme af sted med høje vækstrater og store overskud, er der fortsat pres på den danske dagligvarehandel. Derfor har de store koncerner bag flere af supermarkedkæderne og discountbutikkerne strammet skruen yderligere på omkostningerne.
Både Salling Group og Coop Danmark har således begge lige været gennem runder med trimning af også centrale funktioner. Begge steder har der været tale om et mindre antal afskedigelser på hovedkontorerne - sammenlignet med de tusindvis af ansatte, som koncernerne har totalt ude i butikkerne.
Men ifølge finansdirektør Anders Hagh i Salling Group har alt betydning i det samlede regnestykke.
»Hver en krone tæller. Dagligvarebranchen er kendetegnet af lav indtjening, mens mange andre brancher jagter høje overskudsgrader. Det er særdeles vanskeligt at være rentabel, så alle omkostninger skal kontinuerligt vurderes for at styrke prissætningen i butikkerne,« siger Anders Hagh.
I en ny analyse over udviklingen i dansk dagligvarehandles største selskaber, som erhvervsdatabasen BIQ har lavet for Finans, fremgår det, at både overskuds -og afkastningsgraden er lav i dele af sektoren.
Målt i afkastgrad ligger den norskejede discountkæde Rema 1000 bedst blandt de store med 11 pct. i fjor. Til sammenligning lå Salling Group på 8 pct, Coop på 4 pct, mens købmandskoncernen Dagrofa havde en negativ afkastgrad i fjor.
Opgjort i både omsætning og overskud er Salling Group suverænt den største koncern. Den kom ud af 2017 med en omsætning på 59 mia. kr. og et resultat efter skat på 1,7 mia. kr.
»Vi er ydmyge over for vores position, for der er ikke plads til at hvile på laurbærrene. Dynamik er der til gengæld masser af, så alle i koncernen er hele tiden klar til at udfordre, om der er andre måder at gøre tingene på, så vi kan være endnu mere effektive,« mener Anders Hagh, Salling Group.
Dagligvarehandlen presses samlet af flere faktorer. Faktisk har udviklingen i det samlede marked stort set været flad i en årrække, mens branchen mister omsætning til voksende udeservering. Danskerne spiser mere uden for hjemmet end nogensinde før.
På samme tid vokser onlinehandlen bredt, og dansk dagligvarehandel er desuden præget af at have en høj butikstæthed i Europa med nu ca. 2.650 discountbutikker, supermarkeder og større dagligvarebutikker. Flere koncerner har valgt at reducere antallet. I fjor trak Dagrofa således discountkæden Kiwi helt ud af det danske marked, mens både Aldi og Coop har lukket ikke rentable butikker.
Coop Danmarks bestyrelsesformand, Lasse Bolander, peger på, at de samlede regnskaber fra dagligvarehandlen understreger behovet for at stramme alle steder, der kan strammes, da det selv i en højkonjunktur ikke er lykkedes at skabe gode resultater i hele sektoren.
»Overkapacitet af butikker, grundlæggende forandringer i forbrugernes adfærd og for ensidig fokus på pris er tre af forklaringerne på så magre resultater. Det er uholdbart med så lav en indtjening, når vi kan se ind i en nær fremtid med ekstraordinære store investeringer i ny teknologi,« siger Lasse Bolander.
Den samlede koncern bag Coop Danmark, der også omfatter en række selvstændige brugsforeninger, omsatte i 2017 for 45 mia. kr. og fik et årsresultat på 412 mio. kr.
