Erhverv
0

Paradoks: Flere restauranter dør, selvom vi spiser ude som aldrig før

Lykkeriddere vil med på boom for spisesteder. Men mange restauranter vil bukke under i et overophedet marked, spår kendt bøfkæde.

Danskerne spiser mad på restauranter og andre steder uden for hjemmet som aldrig før. Foto: Gregers Tycho.

Danskerne har aldrig spist mere ude, og omsætningen i restauranterne stiger markant. Alligevel vokser antallet af spisesteder, som går konkurs. Konkurrencen er intens, og flere vil bukke under i de kommende år.

»Konkurrencen i branchen er utrolig hård, og derfor er det uundgåeligt, at nogle må lukke. Der er mange lykkeriddere, der forsøger sig i et voksende marked, fordi de tror, det er nemt at drive et spisested. Det er det bare ikke,« siger Katia Østergaard, adm. direktør i Horesta, som er hotellernes og restauratørernes brancheorganisation.

Hun tilføjer, at der også er etablerede restauranter, som går konkurs, fordi der hele tiden kommer nye til, som gør det godt.

»Det er ikke nok at være god til at lave mad. Man skal være knivskarp på koncept og økonomi,« siger Katia Østergaard.

Der kommer klart en stor opbremsning, hvor en del må give op.

Lars Damgaard, adm. direktør i Aage Damgaard ApS

Ifølge Danmarks Statistik blev der sidste år brugt 42,7 mia. kr. på udespisning på restauranter, cafeer og andre typer af spisesteder. Omsætningen er steget siden 2009, og den er accelereret i de senere år.

»Danskerne har aldrig tidligere brugt så mange penge på at spise ude som nu. Blandt forklaringerne er, at det er blevet meget lettere også at få sund mad ude i byen, da der er opblomstret mange flere restauranter, cafeer og andre spisesteder rundt om i hele landet,« siger Marianne Gregersen, forbrugerøkonom i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Siden 2009 er salget i restaurantbranchen vokset med 54 pct. Stigningen er størst i region hovedstaden, hvor væksten har været 73 pct.

Trods danskernes glubende appetit på at spise ude, er antallet af konkurser imidlertid også steget markant. Sidste år gik 409 spisesteder konkurs mod 250 i 2009.

Det er ikke nok at være god til at lave mad. Man skal være knivskarp på koncept og økonomi.

Katia Østergaard, adm. direktør i Horesta

I dele af branchen er der en stigende erkendelse af, at markedet er overophedet, fordi mange prøver lykken.

»Der har aldrig været flere aktører end nu. Vi er for mange om at dele det. Så der kommer klart en stor opbremsning, hvor en del må give op,« siger Lars Damgaard, adm. direktør i Aage Damgaard ApS, der driver 11 danske bøfhuse i kæden A Hereford Beefstouw.

A Hereford Beefstouw har endnu ikke offentliggjort regnskab for 2017, men Lars Damgaard oplyser, at resultatet trods et plus ikke bliver tilfredsstillende.

Bøfkæden Mash med 12 restauranter præsenterede fornylig et underskud på 4,3 mio. kr. , og den kriseramte kæde Jensens Bøfhus havde i 2017 et tab på 157 mio. kr.

FINANS BRIEFING MORGEN
De vigtigste nyheder fra erhvervslivet, udvalgt af FINANS' redaktører. Direkte i din indbakke.
BRANCHENYT
Læs også