Køb en burger lavet 100 pct. af en robot
Borgerne i San Francisco kan fra næste uge købe verdens første burger lavet 100 pct. på maskine.
I næste uge kan sultne borgere i San Francisco købe verdens første burger, som fra bestilling til levering er lavet af en maskine uberørt af menneskehænder.
Det er den amerikanske køkkenudstyrsfirma Creator, der har udviklet maskinen, som rummer 20 computere og 350 sensorer.
Maskinen deler burgerbollerne og rister dem, hakker kødet og steger det, som kunden ønsker det. Salat, løg, syltede agurker og dressing tilføres, inden den færdige burger er klar til spisning. Hele processen tager blot fem minutter, og kunden kan følge med i tilblivelsen gennem glasfacader.
Prisen for burgeren bliver 6 dollars, og restauranten lover, at kvaliteten og friskheden er i top.
Creator er stiftet af Alex Vardakostas, 33 år, der allerede som studerende begyndte at opfinde avancerede maskiner og robotter. Han specialiserede sig hurtigt i udstyr til køkken- og restauranter
Det har taget ham og partneren Steve Frehn seks år at udvikle den fuldautomatiske burgermaskine.
Måltidet kan købes på selskabets egen restaurant, der selvfølgelig hedder Creator og har åbent nogle få dage om ugen.



