Fra London til New York på to timer? Klart, lyder det fra verdens største flyproducent
På sigt vil kunne tage fem timer kortere at flyve over Atlanten, mener man i flyselskabet Boeing.
Hvis man ikke drømmer stort, vinder man ikke stort.
Drømmene fejler i hvert fald ikke noget hos den store flyproducent Boeing, der har planer om at udvikle et fly, der kan tilbagelægge turen fra London til New York på bare to timer. Det skriver CNN.
I øjeblikket er Boeing fortsat på et tidligt udviklingsstadie med en ny type fly, men med en tophastighed på mere end 6.000 km/t kan meget lade sig gøre. Hvis det altså lykkes.
Inden for de kommende 20-30 år vil det kunne blive en realitet, forklarer en talsperson fra Boeing til CNN.
»Udviklingen tager år at gennemføre, og endnu længere tid med en teknologi, som kræver yderligere tests og raffinementer, idet vi arbejder på at forstå, hvordan det potentielt kan passe ind på markedet,« skriver en talsperson fra selskabet til CNN.
Hvis det lykkes at få skabt det nye fly, vil det samtidig være det med afstand hurtigste nogensinde, idet tophastigheden vil være mere end dobbelt så høj, som den det legendariske Concorde-fly havde.



