Det lakker mod enden: Sidste amerikanske flygigant sender propelflyet i graven
Inden for en overskuelig årrække vil det nok være slut med propelfly.
Hvis du drømmer om at flyve i et propelfly i USA, skal du nok til at gå det gjort.
Det sidste store amerikanske selskab, American Airlines, har nemlig netop fulgt trop og har fløjet sin sidste tur med et propelfly i flåden.
Dermed tyder meget også på, at det er ved at være en saga blot, efter både Delta Airlines og United Airlines tidligere har truffet samme beslutning, skriver Bloomberg.
American Airlines kom til samme konklusion, da et rutefly i går landede i Maryland. Dermed er æraen, der daterer sig helt tilbage til 1928, ved at være slut.
American Airlines har valgt at erstatte de gamle propelfly med nyere modeller fra henholdsvis Bombardier og Embraer - sidstnævntes kommercielle jet-forretning blev i øvrigt i dag overtaget af amerikanske Boing til en pris på 4,75 mia. dollars for 80 pct. af forretningen.
Selvom propelflyet altså er på vej ud af USA, findes det nok trods alt i hvert fald nogle år endnu. Både Alaska Air og Empire Airlines har således fortsat propelfly i deres respektive flåder.



