Erhverv
0

BMW tilbagekalder 324.000 biler i Europa

En krise med brandfarlige biler har bredt sig fra Sydkorea til Europa for bilproducenten BMW.

Skandalen med brandfare får nu BMW til at tilbagekalde biler i Europa. Arkivfoto:  Michael Noble Jr

Den tyske bilproducent BMW tilbagekalder 324.000 biler i Europa.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters med angivelse af den tyske avis Frankfurter Allgemeine som kilde.

Der er tale om dieselbiler, og tilbagekaldelsen skyldes brandfare.

Således afholdt BMW's sydkoreanske selskab mandag et krise-pressemøde, efter at den sydkoreanske transportminister havde annonceret, at 27 BMW'er var brudt i brand i landet fra januar til juli i år.

»Vi undskylder oprigtigt for den bekymring, som er opstået hos folk og hos myndighederne efter den seneste serie af brandhændelser,« sagde bestyrelsesformanden for BMW i Sydkorea, Kim Hyo-joon, på mandagens pressemøde.

Mens BMW fra den 20. august går i gang med at tilbagekalde foreløbigt 106.000 biler i Sydkorea, har bilfabrikanten altså tirsdag valgt at følge trop med massive tilbagekaldelser i Europa.

Det fremgår ikke af artiklen, hvor mange danske biler, der er berørt af problemet. Men i Tyskland kan 96.300 bilejere se frem til at skulle have deres bil retur til værkstedet.

BRANCHENYT
Læs også