Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Statens kreditselskab EKF smækker kassen i efter tyrkisk valuta-kollaps

Situationen i Tyrkiet er nu så usikker, at kreditselskabet EKF har valgt at trykke på pauseknappen. Den store valutauro risikerer at smitte af på andre markeder.

Lirakrisen i Tyrkiet
Valutakrisen i Tyrkiet, hvor liraen er raslet ned i værdi, rammer de danske virksomheder. Foto: AP/Mucahid Yapici

Den tyrkiske valutas store fald de seneste dage bekymrer et af landets store kreditselskaber, det statsejede Danmarks Eksportkredit (EKF), som nu har lukket ned for at påtage sig nye risici i landet.

»Det er forhåbentlig en foranstaltning, der er af midlertidig karakter. Vi ser lige tiden an og tager den med ro i den kommende tid, indtil krisen er drevet over,« siger Jørn Fredsgaard Sørensen, chef for lande-, bank- og sektorrisiko i EKF.

EKF i Tyrkiet
  • Tyrkiet er EKF’s næststørste marked. En stor del af projekter, EKF stiller garantier for i Tyrkiet er vindmølleparker eller infrastrukturprojekter.

  • EKF vurderer, at Tyrkiet stadig vil være et relativt aktivt marked for kreditselskabet, når den nuværende krise er ovre.

  • Selvom der lige nu er lukket ned for nye garantistillelser, tror EKF, at de projekter, selskabet typisk er involveret i, infrastrukturprojekter og vindmølleparker, vil blive mindre ramt end den generelle eksport for danske virksomheder.

  • Det skyldes, at staten står bag infrastrukturprojekterne, mens vindmølleparkerne godt nok er privat ejet, men de leverer strøm til det offentlige, som også udbyder kontrakterne. Jørn Fredsgaard Sørensen påpeger, at Tyrkiet er en stor energiimportør, som har set stort ønske om at gøre sig mere selvforsynende med energi på længere sigt. Derfor tror han ikke, at marked vil komme til at lide.

EKF, der stiller garantier for danske eksportvirksomheders lån og kreditter i banken, har taget beslutningen efter det store kursdyk fredag, som fortsatte på den anden side af weekenden. I alt er den tyrkiske lira faldet med 40 pct. det seneste halve år.

»Det er det håndtag, vi helst drejer på. Det er pænt dramatisk, det der sker med valutakursen, og det er svært præcist at se, hvornår det stopper,« siger Jørn Fredsgaard Sørensen.

Hvis markederne går i panik, kan ingen føle sig sikre.

Jørn Fredsgaard Sørensen, afdelingschef i EKF

Han håber, at det allerede vil ske inden for en uge.

»Før vi vil åbne op for at tilbyde garantier i Tyrkiet igen, skal vi se valutaen stabilisere sig. Derudover skulle vi også gerne se nogle finanspolitiske tiltag fra Tyrkiet - som f.eks. at hæve renten - der overbeviser markedet om, at valutaen er stabiliseret.«

Hvis ikke der snart kommer nye toner i den tyrkiske krise, kan et andet scenarie være, at uroen breder sig til andre lande. Usikkerheden kan få investorerne til at trække følehornene til sig på andre markeder.

Udover Tyrkiet er lande som Sydafrika, Argentina, Indonesien, Columbia og Mexico præget af økonomiske svagheder og dermed i farezonen, vurderer Nykredits Frederik Engholm. Flere lande i Østeuropa som Polen og Ungarn, der har fået mere autoritær og populistisk ledelse, er også kommet i finansmarkedernes søgelys på det seneste, mener han.

Også cheføkonom i Nordea, Helge Pedersen, ser faresignaler.

»Man skal ikke undervurdere risikoen for, at balladen spreder sig til andre lande,« siger Helge Pedersen.

Han mener, at udviklingen den seneste tid tydeligt viser, at der er stor forskel på vækstlandene.

»Man skal altid sørge for at se på de politiske risici, for det er ofte dem, der skaber en økonomisk krise. Mange danske virksomheder er dog relativt små og kan have svært ved at danne sig et overblik over de enkelte vækstmarkeder,« siger han.

EKF siger også, at uroen i Tyrkiet kan have en afsmittende effekt.

»Hvis markederne går i panik, kan ingen føle sig sikre. Man skal passe på med at undervurdere den gruppetænkning, der kan være på de finansielle markeder. Man kan sagtens se markederne overreagere og rive andre med sig i faldet,« lyder det fra Jørn Fredsgaard Sørensen.

I det lange perspektiv er der mange af de markeder, der er store for os i dag, der har haft mange op- og nedture. Nu har vi så en udfordring i Tyrkiet.

Kim Fausing, adm. direktør i Danfoss

Han tror dog langt fra, at det i givet fald vil blive lige så dramatisk som det, man har set i Tyrkiet.

»Tyrkiet er specielt sårbart med hensyn til deres store refinansieringsbehov og manglen på et svar, der kan tilfredsstille markederne. Så andre lande burde ikke blive lige så kraftigt ramt.«

Ej heller tror han, at EKF vil ende i en situation, hvor kreditselskabet trykker på pauseknappen for andre markeder end Tyrkiet:

»Alt er muligt, men jeg tror, at det er ret usandsynligt, at det sker, at det har en så smittende effekt.«

Jørn Fredsgaard Sørensen påpeger, at situationen i Tyrkiet allerede har haft en lille effekt på andre lande.

»Når et land stjæler overskrifterne, og det går rigtig dramatisk for sig, så smitter det lidt af på andre lande og mest på lande med finansielle balancer, der er lidt skæve. Det har vi allerede set lidt af med andre valutaer, der også er faldet i værdi, men ikke så drastisk som Tyrkiet,« siger han.

Mens EKF nu har taget konsekvensen af den tyrkiske valutakrise og har sat nye garantiudstedelser på pause, er andre danske virksomheder som modekoncernen Hummel og rederiet DFDS også påvirket af krisen.

Tyrkiet er også et af Danfoss' markeder, og topchef Kim Fausing siger, at uroen kan påvirke industrigiganten på kort sigt.

»I det lange perspektiv er der mange af de markeder, der er store for os i dag, der har haft mange op- og nedture. Nu har vi så en udfordring i Tyrkiet, og til den må vi så bare sige, at det er en realitet. Det betyder ikke, at vi springer fra borde. Det er bare en realitet, vi må leve med, ligesom alle andre,« siger han.

Også rengøringskæmpen Nilfisk følger situationen i Tyrkiet tæt, selvom det tyrkiske marked kun udgør en lille del af forretningen.

»Men det er et godt og interessant marked for os, og vi har haft god vækst i Tyrkiet igennem de seneste år, så det er bestemt en situation, vi følger,« siger Karina Deacon, finansdirektør i Nilfisk.

Den danske eksport til Tyrkiet lå ifølge Danmarks Statistik på 5,7 mia. kr. i 2017, og den risikerer ifølge Dansk Industri (DI) nu at blive ramt.

»På den helt korte bane betyder det, at vores varer bliver dyrere, og dermed falder efterspørgslen,« siger underdirektør i DI, Peter Thagesen.

Han fortæller, at han selv for ca. fem år siden analyserede sig frem til, at Tyrket var det land i OECD-kredsen, der stod til at have den højeste økonomiske vækst i de kommende år.

»Folk - mig selv inklusive - kaldte det et vækstmirakel, det vi så i Tyrkiet. Men især efter det mislykkede militærkup er tingene virkelig gået i den forkerte retning ret hurtigt,« siger han.

BRANCHENYT
Læs også