Erhverv
BREAKING
0

Rapport: Her er verdens 10 mest værdifulde brands

Hele syv brands i top 10 er amerikanske.

Amazon-stifter Jeff Bezos står ifølge Brand Finance i spidsen for verdens mest værdifulde brand. Foto: Ted S. Warren.

Amazon er verdens mest værdifulde brand lige nu. I hvert fald hvis man skal tro konsulentfirmaet Brand Finance, som netop har udgivet en rapport ved navn Retail 50 2018. Den undersøger, hvilke brands der er verdens stærkeste og mest værdifulde lige nu.

Der er flere interessante mønstre at finde på listen over verdens 10 mest værdifulde brands. For det første er syv ud af ti amerikanske, mens det i stor still er online brands, som figurerer på listen, hvilket understreger vigtigheden af internethandlen lige nu.

Amazon er klart det brand med størst værdi. Faktisk er giganten ligeså meget værd, som Walmart, Alibaba.com og The Home Depot tilsammen - og de ligger nummer 2, 3 og 4 på listen. Amazon er i snit vokset med 30 pct. om året det seneste årti.

Men Amazon er ikke det brand på top 10, som har haft den mest eksplosive udvikling i år. Det har Alibaba.com, hvis værdi er steget med næsten 60 pct. sammenlignet med sidste år. Omvendt er det gået for den amerikanske detailvirksomhed Target, der har mistet 20 pct. i værdi.

Se top 10 over verdens mest værdifulde brands her:

1. Amazon (værdi i 2018: ca. 965,08 mia. kr.) - Procentuel udvikling sammenlignet med 2017: +42 pct. - Placering i 2017: 1

2. Walmart (værdi i 2018: ca. 393,43 mia. kr.) - Procentuel udvikling sammenlignet med 2017: -1 pct. - Placering i 2017: 2

3. Alibaba.com (værdi i 2018: ca. 351,46 mia. kr.) - Procentuel udvikling sammenlignet med 2017: +58 pct. - Placering i 2017: 3

4. The Home Depot (værdi i 2018: ca. 215,96 mia. kr.) - Procentuel udvikling sammenlignet med 2017: +12 pct. - Placering i 2017: 4

5. Ikea (værdi i 2018: ca. 155,83 mia. kr.) - Procentuel udvikling sammenlignet med 2017: +1 pct. - Placering i 2017: 5

6. CVSHealth (værdi i 2018: ca. 131,84 mia. kr.) - Procentuel udvikling sammenlignet med 2017: -12 pct. - Placering i 2017: 6

7. JD.com (værdi i 2018: ca. 125,57 mia. kr.) - Procentuel udvikling sammenlignet med 2017: +47 pct. - Placering i 2017: 11

8. Walgreens (værdi i 2018: ca. 99,48 mia. kr.) - Procentuel udvikling sammenlignet med 2017: -3 pct. - Placering i 2017: 8

9. Lowe's (værdi i 2018: ca. 89,72 mia. kr.) - Procentuel udvikling sammenlignet med 2017: +1 pct. - Placering i 2017: 9

10. Target (værdi i 2018: ca. 87,54 mia. kr.) - Procentuel udvikling sammenlignet med 2017: -20 pct. - Placering i 2017: 7

Kilde: Brand Finance

BRANCHENYT
Læs også