Erhverv

Lod kunderne betale sin Ferrari: Konkursramt vinmand straffet

Stifteren af Fine Wine Invest, der gik konkurs med et brag, har fået forbud mod at drive virksomhed i tre år. Det er lige meget, siger han.

Artiklens øverste billede
Fine Wine Invest handlede med vine for en lang række kunder, og ejeren Thomas Clausen førte sig frem med både Rolex-ure og en rød Ferrari. Foto: Sofia Busk

Manden bag det konkurs- og skandaleramte vinfirma Fine Wine Invest, Thomas Clausen, får nu forbud mod at sætte sig i direktørstolen i danske virksomheder.

Han er ved retten i Roskilde blevet idømt konkurskarantæne i tre år for at have udvist »groft uforsvarlig forretningsførelse.« Det skriver Børsen.

Fine Wine Invest handlede med vine for en lang række kunder, og ejeren Thomas Clausen førte sig frem med både Rolex-ure og en rød Ferrari. Ifølge selskabets regnskab var der millioner i overskud. Men virkeligheden var en helt anden.

Firmaets regnskab var så proppet med fejl, at Erhvervsstyrelsen dumpede det. Det fik en række kunder til at sælge deres alternative investering i vin, men en del af dem fik ikke deres penge.

De anmeldte derfor Fine Wine Invest og ejer Thomas Clausen for underslæb.

Kort tid efter blev selskabet begæret konkurs - og Thomas Clausen begæret personligt konkurs.

Efterforskningen mod Thomas Clausen er fortsat i gang. Men han er endnu ikke blevet afhørt af politiet, fortæller han til Finans. Og konkurskarantænen påvirker ham ikke synderligt.

»Jeg havde godt set, at der var kommet nogle retsdokumenter om konkurskarantæne. Men jeg har ikke læst dem, for jeg kommer alligevel ikke til at drive virksomhed mere, og jeg har heller ikke råd til det. Så jeg har ikke brugt meget energi på at tænke på det,« siger Thomas Clausen til Finans.

Efter Fine Wine Invests konkurs kom det frem, at der ikke lå en eneste flaske vin på selskabets påståede lager i London. Og der var ikke købt vin i overensstemmelse med de penge, som investorerne indbetalte.

Til gengæld brugte Thomas Clausen en del af kundernes penge på private køb, bl.a. møbler. Han lod også firmaet afholde leasingudgifterne til sin private Ferrari.

»Jeg havde min Ferrari, før jeg stiftede Fine Wine Invest. Efterfølgende har Ferrarien så kørt rundt med en Fine Wine Invest-reklame på siden, og på den måde har Fine Wine Invest betalt til Ferrarien,« siger Thomas Clausen til Finans.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.