Erhverv

William Demant-boss: Vi er bedre tjent med at få hver vores bid af markedet

Artiklens øverste billede
Søren Nielsen tiltrådte 1. april 2017 som ny topchef i den danske høreapparatkoncern William Demant, efter at den mangeårige topchef Niels Jacobsen for nylig trak sig tilbage. Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup

Markedet for headsets har ændret sig i løbet af den seneste årrække, og det har fået danske William Demant og tyske Sennheiser til at sige stop for det joint venture, som de to selskaber indgik for mere end 15 år siden.

Kravene fra kunderne har ændret sig, og forventningerne til produkterne, der både er rettet mod forbrugere og virksomhederne, er også blevet mere forskellige.

En adskillelse er derfor den bedste måde at sikre yderligere vækst, da det gør det muligt at reagere entydigt inden for de enkelte forretningsområder på markedet for headsets, fortæller Søren Nielsen, der er administrerende direktør hos William Demant.

- I starten var forskellen på produkterne inden for for segmenterne og kunderne ikke så store. Der var en del overlappende kanaler, men i dag kan vi konstatere, at det marked og de krav, der er til konkurrencedygtigheden, er blevet mere forskellige, siger han til Ritzau Finans.

- Derfor er vi kommet til den relativt simple konklusion, at vi hver især er bedre tjent med at få hver vores bid af det frem for at have et joint venture, der primært er fokuseret på fælles produktudvikling og produktion. Vi får "end-to-end"-kontrol med hele værdikæden fra produktudvikling, produktion, logistik, salg og markedsføring. Vi tror begge, at det er en bedre måde at drive forretningen frem på med yderligere vækst, fortsætter han.

HELT NATURLIG OPDELING

Adskillelsen betyder, at områderne "Gaming"-headsets og "Enterprise Solutions"-headsets vil blive samlet i en selvstændig virksomhed under William Demant-gruppen, samtidig med at segmentet "Mobile Music"-headsets fremover vil være en del af Sennheiser Consumer-forretningen.

Den opdeling sikrer hvert selskab halvdelen af joint venturet, og samtidig var det ifølge William Demants direktør helt naturligt, at Sennheiser beholdt produkterne, der er rettet mod forbrugerne, mens den danske koncerns fokus inden for headsetområdet især vil være på virksomheder og herunder headsets til kontorer og call-centre - området som også går under forkortelsen CC&O.

- Det er deres kerneområde og kerneforretning at servicere forbrugerelektronik, mens vi har en lang historik på specielt CC&O og "Enterprise Solutions"-området. Gaming er kommet til på vejen og er noget, vi har lært meget om, og mener vi kan være en god fremadrettet ejer af. Og der er stadig nogle betydelige synergier mellem CC&O og gaming i forhold til teknologien, siger Søren Nielsen.

Ifølge direktøren for den danske høreapparatkoncern er der også synergier at hente på koncernniveau, når de to headsetsegmenter indlemmes i forretningen i 2020. Han fremhæver eksempelvis, at virksomheder også stiller krav om, at støjgener og tydelig lyd i et hektisk kontormiljø mindskes i headsets - ligesom det er tilfældet inden for høreapparater.

VIL UDFORDRE HOVEDKONKURRENTER

Planen er at fortsætte de seneste 15 års udvikling inden for headsetforretningen - nu på egen hånd - og at investere i forretningen "ud fra det potentiale og de markedsvilkår vi ser", lyder det fra Søren Nielsen, der ikke vil være mere konkret om de kommende investeringsplaner og beløb.

- Gaming tror vi meget på. Alle, der følger med, snakker om en stor udvikling inden for augmented reality og hele oplevelsen i at spille, og det skal vi være med i, investere i og vækste inden for. Det bliver et mere professionelt marked med professionelle gamere, siger William Demant-direktøren.

Han fortæller, at produkterne i "Enterprise"-segmentet i højere grad bliver sammenkoblede, og det er målsætningen, at der skal tages markedsandele på markedet, der særligt er domineret af spillere som GN Audio og Plantronics.

- Det er klart, at der er et par hovedkonkurrenter der, vi har tænkt os at til stadighed udfordre, siger direktøren, der ikke på nuværende tidspunkt har planer om opkøb inden for forretningsområdet.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.