Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Bagmandspolitiet åbner for milliardbøde til Danske Bank

En eventuel bøde til Danske Bank i hvidvaskskandalen skal kunne mærkes, påpeger bagmandspolitiets chef, Morten Jakobsen, der åbner for en dansk bøde i milliardklassen.

Hvidvask i Danske Bank
Illustration: Anders Thykier

Danske Bank kan blive mødt med en dansk bøde i milliardklassen, hvis banken har forbrudt sig mod hvidvasklovgivningen.

Det åbner bagmandspolitiets chef, statsadvokat Morten Jakobsen, for i et interview med Finans.

Hidtil er hvidvaskbøder i den type sager typisk blevet opgjort i forhold til virksomhedens besparelse på ikke at efterleve sine forpligtelser.

Men domstolene har også fastlagt et alternativt princip i sager mod bl.a. vekselkontorer, hvor bøderne er udmålt som 25 procent af transaktionernes størrelse.

»Når vi taler om bøder, er det afgørende, at de skal være følelige. Det står både i EU-lovgivningen og i den gældende danske lovgivning. Der er forskellige principper for bødeudmålingen, og et af dem handler om at kigge på transaktionerne,« siger Morten Jakobsen, der dog ikke vil sige noget »håndfast«, før det er klarlagt, om der er begået noget strafbart.

Danske Bank fremlagde onsdag sin undersøgelse af mulig hvidvask i bankens estiske filial. Banken har undersøgt transaktioner for næsten 1500 mia. kr. i perioden 2007-2015. Hovedparten af disse er mistænkelige og burde have været indberettet til myndighederne, lyder konklusionen blandt andet.

Overtrædelser af hvidvaskloven forældes efter fem år, men alene i 2014 og 2015 løb transaktionerne i Danske Banks estiske filial op i over 250 mia. kr.

Advokat med speciale i hvidvaskloven Anne Birgitte Gammeljord tvivler på, om bagmandspolitiet kan komme igennem med bøder i den størrelsesorden.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Danske Bank.

BRANCHENYT
Læs også