Erhverv

Danske hardwareselskaber gemmer sig: Der er lang vej til succes

Mens det vælter frem med startups, der har lavet en app eller en internettjeneste, er der ikke samme opmærksomhed om hardware-selskaber. Det er nemlig en meget tungere proces, og de gode startups bliver i stedet tit opslugt af større selskaber.

Libratone, som Tommy Andersen grundlagde i 2009, er en af de få, nye danske eksempler på hardware-succeser. Selskabet blev i 2014 solgt til kinesiske ejere for et trecifret millionbeløb, og de nye ejere har postet mange hundrede millioner i selskabet for at få den nødvendige vækst.  PR-foto.

Det er nemt at komme i tanke om danske iværksætter-succeser og ’enhjørninger’ inden for software og internetportaler. Sitecore, Tradeshift, Unity, Vivino og Zendesk – for nu bare at tage slutningen af alfabetet.

Men inden for it-hardware eller forbrugerelektronik vælter navnene ikke frem. For det er nemlig langt sværere at gå fra en god idé til et færdigt produkt, når produktet er fysisk og ikke rent digitalt.

»Hardware er helt forskelligt fra software. Du skal producere, måske i et andet land, og ofte skal produktet certificeres. Så skal det flyttes rundt, til lagre og ud i butikker, og så får du først penge for det, når et produkt er solgt, altså lang tid efter at du har haft udgifterne til produktionen,« siger Tommy Andersen, leder af venturekapitalselskabet Byfounders, stifter af Libratone og investor i Airtame, som også har fået succes med et hardwareprodukt.

Det er ikke hverdag med to hardware-succeser på hånden. Ser man for eksempel på de forsøg, der har været på at skabe en dansk mobilsucces de seneste år, er begge to gået galt. Sidste år måtte både ID2me og Lumigon erklære sig konkurs. Og i en gennemgang af de 30 største danske selskaber inden for it-hardware og forbrugerelektronik er Steelseries, som så dagens lys i 2001, det eneste nyere selskab baseret på egne hardware-produkter.

Men der sker en masse i vækstlaget – bare ofte uden så meget opmærksomhed som de højtprofilerede softwareselskaber, fortæller Camilla Gilbro, leder af acceleratorprogrammet Danish Tech Challenge, der kun optager hardwareselskaber.

Nogle af de virksomheder, vi møder, har ikke engang en hjemmeside, når vi møder dem.

Camilla Gilbro, Danish Tech Challenge

Bag Danish Tech Challenge står DTU Science Park og Industriens Fond, som for fem år siden besluttede at støtte netop hardwarebaserede selskaber, som står over for særlige udfordringer som iværksættere.

I dag har 80 selskaber været igennem programmet, og 350 mio. kr. fra investorer har tilsammen fundet vej til de unge virksomheder. Men det er først nu, at de første selskaber – fra årgang 2014/2015 – begynder at kunne hæve omsætningen.

»Det tager bare længere tid at komme ind på markedet for en hardware-virksomhed. Der kan godt gå rigtig mange år fra idé til produkt, og derfor er der heller ikke lige så mange penge fra investorer som til software-virksomheder. Investorerne ønsker typisk en exit efter 4-7 år, og det er ikke så realistisk med en hardware-startup,« siger Camilla Gilbro.

Men der er alligevel et levende miljø for hardware-iværksætteri, understreger hun, ofte baseret på forskning, der viser et markedspotentiale. Man hører bare ikke så meget om dem i medierne, og de bliver typisk heller ikke så store på egen hånd.

»Mange softwarevirksomheder er B2C (målrettet private forbrugere, red.), mens her er det B2B, og man har ikke brug for omtale. Måske skal du bare have to til fem store kunder worldwide. Nogle af de virksomheder, vi møder, har ikke engang en hjemmeside, når vi møder dem. Det kan også være en bevidst strategi for at holde sig under radaren,« siger Camilla Gilbro.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også