Erhverv
0

Norwegian leder efter Bjørn Kjos' efterfølger

Foto: Gregers Tycho

Bestyrelsen i Norwegian har indledt arbejdet med at finde den næste topchef efter flyselskabets stifter Bjørn Kjos. Det oplyser bestyrelsesformand Bjørn H. Kise til det norske medie Nettavisen.

Det skriver branchemediet Check-In.

Bjørn Kjos er 72 år, men der er endnu ikke sat tidspunkt på, hvornår han er klar til at forlade den daglige ledelse. Til gengæld har Norwegian ifølge Bjørn H. Kise allerede en række navne på bordet.

- Det er naturligt og i tråd med, hvad man gør i mange andre store selskaber og for andre stillinger end Bjørns. Det gælder om at opbygge interne kandidater og se på eksterne, siger Kise.

En intern kandidat, som Bjørn Kjos tidligere har fremhævet, er hans 35-årige datter Anna Helene Kjos, der er pilot i selskabet.

Desuden kan Norwegians kommercielle direktør frem til 2012, Daniel Skjeldam, være i spil. Han er i dag adm. direktør for det norske rederi Hurtigruten.

Bjørn Kjos har ikke selv ønsket at pege på sin favorit.

Det du behøver at vide!
Modtag nyhedsbrevet Briefing og få hurtigt og nemt overblik over dagens væsentligste nyheder fra erhvervslivet – håndplukket af vores redaktion.
BRANCHENYT
Læs også