Erhverv

Facebook skuffer og bakser med at tiltrække nye brugere

Selvom det sociale medie tjener mere end ventet, så sagtner Facebook farten, når det gælder om at få flere brugere til at anvende platformen.

Der er ikke lige så meget fart på Facebook, som verdens største sociale medie hidtil har kunnet opretholde.

Koncernen skuffede analytikerne med en omsætning på 13,7 mia. dollars i tredje kvartal.

Omsætningen voksede med 33 pct. i kvartalet set i forhold til samme kvartal året før, mens bundlinjen i samme periode fik lagt 9 pct. ekstra oven på.

En anden udvikling ser også ud til at hægte sig fast for den digitale kæmpe. I to kvartaler i træk er koncernen væksten i nye brugere løjet af. Samtidig mister Facebook flere af de rigeste brugere i Europa, USA og Canada, mens de nye brugere kommer fra Asien og resten af verden.

I andet og tredje kvartal af 2018 har Facebook-koncernen, der også ejer det sociale medie Instagram og beskedtjenesten Whatsapp, kun kunnet til trække hhv. 22 mio. og 24 mio. nye aktive daglige brugere. Gennemsnittet for nye aktive daglige brugere har mellem 2011 og 2018 ligget på 38 mio.

En opbremsning i væksten er noget af det, investorerne gruer for, og kvartalets svage resultater sætter to streger under udvikling. Facebook advarede allerede i juli om, at væksten ville nå et bundniveau, og det lave antal nye brugere var også mere eller mindre ventet af den samlede folk analytikere.

Facebooks driftsmargin er også kravlet nedad de seneste tre kvartaler og ligger nu på 42 pct. Det skyldes blandt andet store udgifter til at beskytte de sociale medier mod blandt andet hackere og svindlere.

Læs også
Top job