Erhverv

Elektriske løbehjul i problemer - batteriet bryder i brand

Transporttjenesten Lime, der står bag de populære eldrevne løbehjul, møder kritik for ikke at have styr på sikkerheden, efter at løbehjul er brudt i brand.

Artiklens øverste billede
Gauthier Derrien, europæisk direktør for Lime, på et af de populære løbehjul, som for få uger siden blev fjernet fra gaderne i København. Foto: Jesper Kildebogaard

På mindre end 16 måneder har deletjenesten Lime, som står bag de karakteristiske grønne el-løbehjul, sendt over 60.000 eldrevne løbehjul på gaden i storbyer verden over - også i København.

Men det har ikke været uden problemer.

Nu viser det sig nemlig, at flere af løbehjulene har en fabrikationsfejl, der kan resultere i, at batteriet i det populære transportmiddel bryder i brand.

Det skriver Lime, som blev opmærksom på fejlen i august, på sin hjemmeside.

»Vi tager dette problem meget alvorligt. Umiddelbart efter at vi opdagede defekten, arbejdede vi med at oprette et softwareprogram, som kan opdage de potentielt berørte batterier og sikre, at ingen potentielt defekte scootere forblev i omløb,« skriver Lime.

Men selvom den fremadstormende deletjeneste efterfølgende fjernede tusindvis af sine løbehjul fra gaden, møder selskabet fortsat kritik.

Både herhjemme og i udlandet frygter eksperter nemlig for sikkerheden. De eldrevne løbehjul er flere gange blevet kritiseret for at skabe farlige situationer for både brugere og andre trafikanter.

Og nu kommer kritikken også fra Limes egne medarbejdere.

Ifølge avisen The Washington Post stillede de ansatte nemlig allerede spørgsmålstegn ved sikkerheden, inden at Lime offentliggjorde den fejl, som i sommer resulterede i en brand i virksomhedens lokaler.

»Jeg føler, at disse (de berørte løbehjul, red.) eller hele produktet skal fjernes fra markedet, indtil de er sikre at håndtere og køre. Jeg forstår, at løbehjulene er undværlige og udskiftelige, men er vi nu tvunget til at sige det samme om sikkerheden for medarbejdere og kunder,« udtaler en anonym medarbejder til den amerikanske avis.

Ifølge avisen oplever det amerikanske redningspersonale ligeledes et stigende antal af alvorlige skader som hovedtraumer og brækkede knogler, efter at den amerikanske transportdille har taget landet med storm.

»Lime tager det fulde ansvar for vores scootere. Sikkerheden for vores brugere og samfundet er vores højeste prioritet, og vi vil fortsat holde vores udstyrsfabrikanter og os selv til den højest mulige standard,« skriver Lime på sin hjemmeside.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.