Erhverv

Dansk selskab bag verdensstjerner sælger e-sportshold til udlandet

Selskabet bag verdensstjernerne fra Astralis sælger nu sit andet e-sportshold, Heroic, for et ukendt beløb til en svensk ejer.

Artiklens øverste billede
Mens Astralis indtager tronen i CS GO, må selskabet bag e-sportsstjernerne sælge sit andet hold, Heroic.

Mens RFRSH Entertainment har kæmpesucces med sit e-sporthold Astralis, der er verdens bedste i computerspillet CS GO (Counter Strike: Global Offensive, red.), har selskabet set sig nødsaget til at sælge sit andet e-sportshold, Heroic, til udlandet.

RFRSH blev tidligere på året pålagt et krav om, at selskabet inden nytår skal afvikle mindst et af de to ejerskaber af Astralis og Heroic, hvis de fortsat vil deltage i verdens største e-sportsliga, ESL Pro League.

RFRSH Entertainment, som for nyligt har modtaget 74,5 mio. kr. i venturekapital, har samtidig haft svært ved at stable en lønsom forretning på benene. I 2017 landede selskabet bag de verdenskendte e-sportshold et underskud på 27 mio. kr.

Heroic rangerer lige nu på en 21. plads i verden inden for CS GO. Holdet har dermed ikke formået at stryge helt til tops i verdenseliten, hvor de store sponsorpenge er samlet.

Ifølge RFRSH Entertainment var flere potentielle investorer interesseret i det danske e-sportshold, men køberen endte med at blive det svenske tech-selskab, Seranades Global Inc., der overtager alt ejerskab og ansvar for holdet fra dags dato.

Det er ikke oplyst, hvilken pris Heroic er handlet til. Parterne har aftalt, at de ikke vil kommentere yderligere på handlen, men den nye direktør for Heroic, Erik Askered, udtaler i en pressemeddelelse:

»Vi ser stor mulighed i at erhverve Heroic. Holdet har et enormt potentiale, som vi ser frem til at udvikle endnu mere, så vi kan nå målet om at blive verdens bedste Counter-Strike hold,« siger han.

RFRSH Entertainment er Danmarks største e-sportsselskab og har samlet modtaget over 100 mio. kr. fra danske investorer. I sidste uge fik de 74,5 mio. kr. i venturekapital fra Sunstone Capital, Creandum, og Vækstfonden.

Efter salget af Heroic ejer RFRSH Entertainment kun Astralis som e-sportshold. Til gengæld topper Astralis lige nu verdensranglisten i CS GO.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.