Fortsæt til indhold

Kinesisk Vestas-rival spiller ud med tre store havmøller

Vestas' største rival på vindmøllefronten fra Kina, Goldwind, har opgraderet på havvindfronten.

Erhverv
/ritzau/FINANS

Goldwind, der sidder tungt på markedet i Kina og dermed er blandt verdens fire største vindmølleproducenter, lancerede for nylig sine nyeste vindmøllemodeller.

Størst, energimæssigt, er den nye havmølle på 8 megawatt (MW), GW168, der går ind på en delt førsteplads over de største vindmøller tilgængelige i Kina.

Men endnu større, rent fysisk, er GW184-modellen, der som navnet antyder har en rotordiameter på 184 meter og dermed er målrettet steder med lavere vindhastighed. Kapaciteten på møllen, der i vingefang overgår langt de fleste, der er offentligt kendskab til, er på 6,45 MW.

Goldwind har også offentliggjort en tredje havmølle, GW168-6,45 MW, som er godkendt til områder med tyfonfare, samt onshore-møllen GW155-3,3 MW til lavvindområder på land.

Lanceringerne skete ved China Wind Power-konferencen i oktober, men blev formidlet igen af selskabet fredag.

Artiklens emner
Goldwind