Erhverv

Danske Bank indberettede Britta Nielsen til bagmandspolitiet med 21 års forsinkelse

En uge efter at Socialministeriet afslørede formodet svindel i Socialstyrelsen, indberettede Danske Bank op til 21 år gamle mistænkelige transaktioner på den svindelmistænkte Britta Nielsens konti.

Britta Nielsen er sigtet for at have drænet satspuljemidler for 111 mio. kr. i perioden 2002-2018. Danske Bank har dog gjort bagmandspolitiet opmærksom på mistænkelige transaktioner, der går helt tilbage til 1997. Arkivfoto: Phill Magakoe/AFP

Det var en indberetning fra Danske Bank om mistænkelige transaktioner, der i sidste måned fik Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK - også kendt som bagmandspolitiet) til at udvide sine undersøgelser af den tidligere betroede medarbejder i Socialstyrelsen, Britta Nielsen, som er mistænkt for at have svindlet for 111 mio. kr.

Det viser en aktindsigt, som Finans har fået i en redegørelse fra SØIK om håndteringen af såkaldte hvidvaskindberetninger fra den 5. november 2018.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) bad om redegørelsen, da Finans i oktober afslørede, at Danske Bank allerede i 2012 havde advaret SØIK om mistænkelige transaktioner på Britta Nielsens konti. I stedet for at efterforske sagen sendte SØIK oplysningerne videre til Skat, hvilket statsadvokat Morten Jakobsen erkendte var en fejl.

Samtidig meddelte SØIK i en pressemeddelelse, at efterforskningen blev udvidet til at omfatte årene fra 1997 og frem.

Socialministeriet oplyste i oktober, at den formodede svindel har fundet sted i perioden 2002-2018, men ministeriet har hyret PwC til at undersøge tilskudsadministrationen helt tilbage til 1977.

Bagmandspolitiet har hidtil ikke villet fortælle baggrunden for at udvide efterforskningen, men redegørelsen viser, at anledningen var en hvidvaskindberetning fra 15. oktober 2018.

Redegørelsen nævner ingen afsender på indberetningen, men det fremgår, at det var et »tillæg« til indberetningen 2012 – og den kom som bekendt fra Danske Bank.

Indberetningen blev sendt, cirka en uge efter at socialminister Mai Mercado (K) offentliggjorde detaljerne om den påståede svindel på et pressemøde, og indberetningen omfattede ifølge redegørelsen transaktioner, der var helt op til 21 år gamle, nemlig i perioden 1997-2000.

Seniorrådgiver og bankekspert Lars Krull mener, at man ikke kan kritisere Danske Bank for at indberette transaktioner fra 1997 med 21 års forsinkelse. Dengang var der slet ikke fokus på hvidvask i bankerne, siger han. Derfor har Danske Bank blot gjort sit arbejde, da sagen fra Socialstyrelsen kom frem – nemlig at undersøge sagen internt og finde ud af, om der var mere, politiet burde vide, mener Lars Krull.

Bagmandspolitiet vil hverken kommentere de nye oplysninger eller fortælle, hvad den udvidede efterforskning foreløbig har resulteret i. Danske Bank har heller ingen kommentarer og henviser til, at hvidvaskindberetningerne er forbundet med tavshedspligt.

Finans har desuden forsøgt at få en kommentar fra Britta Nielsens forsvarsadvokat, Nima Nabipour.

Normalt forældes sager om økonomisk kriminalitet senest efter 10 år, men Thomas Elholm, der er professor i strafferet på Københavns Universitet siger:

»Hvis man har begået en forbrydelse for 20 år siden, vil det være forældet i dag. Men hvis man har begået forbrydelsen hver dag i 20 år, så betragtes det som én fortsat forbrydelse, og så er den ikke forældet. Derfor kan det godt have betydning, hvad der er sket tidligere.«

Socialministeriet oplyser, at det arbejder tæt sammen med politiet for at afdække omfanget af svindlen.

»Det kræver en grundig gennemgang af alle sager fra 2018 og tilbage til 1977 hvis nødvendig,« hedder det i en skriftlig udtalelse.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også