Mette får både svendebrev og studenterhue: »Det hele er kogt meget ned, og vi skal nå en masse på kort tid«

Når 20-årige Mette Bjerregaard Hansen næste år får en studenterhue på hovedet, ligner den hverken den klassiske blå eller røde. Jovist, hattepulden er hvid, skyggen er i sortlakeret læder og en kokarde i rød, hvid og metal pryder huens front.

Men båndet. Båndet rundt om huen er mørkegråt. For Mette Bjerregaard Hansen går lige nu på en EUX-uddannelse, og derfor får hun både en studenterhue på hovedet og et svendebrev som tømrer i hånden, når hun dimitterer.

»Jeg har altid vidst, at jeg skulle være håndværker. Men jeg ville gerne stadig have muligheden for at læse videre, og derfor valgte jeg den her EUX,« forklarer Mette Bjerregaard Hansen, der til daglig går i skole på uddannelsesinstitutionen Hansenberg i Kolding, hvor man kan vælge mellem erhvervsuddannelser, 10. klasse, teknisk gymnasium og hybriden EUX.

Hvis ikke hun havde kunnet forfølge tømrerdrømmen på EUX-uddannelsen, er hun slet ikke i tvivl om, at hun ville have valgt at blive tømrer på traditionel vis.

»Men når nu muligheden er der, synes jeg faktisk, det er rart smart,« forklarer den unge kvinde.

Mette Bjerregaard Hansen regner ikke med, at hun vil veksle studenterhuen til en studieplads på en videregående uddannelser inden for de første år. Indtil videre er hendes plan at arbejde som tømrer, så hun kan blive endnu dygtigere til blandt andet at bygge, renovere, lægge gulve, opsætte lofter og montere beklædning. Det er nemlig mere det praktisk aspekt, der tænder hende.

»Hovedbrud for lærerne«

Hvis Mette Bjerregaard Hansen en dag vil søge mod nye, mere boglige udfordringer, kunne arkitektskolen være et oplagt bud, fortæller hun.

»Den uddannelse har jeg haft i tankerne i mange år, for der er mange i min familie, som er arkitekter. Så det ville være et helt naturligt næste skridt for mig.«

På Hansenberg i Kolding fungerer EUX-tømreruddannelsen på den måde, at Mette Bjerregaard Hansen og hendes medstuderende hver mandag og fredag har praktiske fag på tømrerdelen, mens tirsdag, onsdag og torsdag går med blandt andet matematik, dansk, engelsk, samfundsfag, fysik, kemi og en håndfuld andre fag. Ud over det er hun i praktik 35 uger om året. Lige nu er hun sammen med sin mester ved at bygge et hus i Svendborg. Mette Bjerregaard Hansen er for det meste glad for den vej, hun har valgt. Men i perioder kan det være svært for hende at overkomme de boglige fag.

»Nogle gange har vi virkelig travlt med at nå det, vi skal i forhold til pensum. Når man mister koncentrationen, ryger man virkelig hurtigt ud af det. Det hele er kogt meget ned, og vi skal nå en masse på kort tid,« forklarer hun.

Det pres er Mette Bjerregaard Hansen ikke den eneste, der oplever. For en evaluering af EUX, som blev offentliggjort sidste år, viser, at eleverne har svært ved at følge med i de gymnasiale fag, ligesom at lærerne tilkendegiver, at det er vanskeligt at nå de faglige mål. Begge parter angav tidspres som den væsentligste grund.

Og der er skåret meget i timetallet for at skabe de nye EUX-uddannelser, forklarer Christian Helms Jørgensen, der er uddannelsesforsker ved Roskilde Universitet.

»Når man lægger to uddannelser sammen, som tilsammen varer over syv år, og beder eleverne gennemføre det på fire år og nogle måneder, må man nødvendigvis skære en del væk. Det er noget af en mundfuld, og det er en af de helt store udfordringer for både lærere og elever,« forklarer han.

På Hansenberg i Kolding får EUX-eleverne cirka 20-25 pct. mindre tid til at nå nøjagtigt det samme, som deres medstuderende på HTX, forklarer rektor på den gymnasiale uddannelse, Peter Michael Kjærgård.

»Argumentet er, at eleverne får noget med fra det ene fag, de kan tage med over i det andet. Derfor er både den boglige og den praktiske del forkortet. Men det giver da lidt hovedbrud for lærerne indimellem, og eleverne har mega travlt undervejs,« medgiver han.

EUX’en bygger bro

På trods af de komprimerede læringsforløb, kalder Christian Helms Jørgensen hydbriduddannelsen for »en historisk nyskabelse«. For i Danmark har man – i modsætning til vores nordiske naboer – bevaret en skarpt opdelt uddannelseskultur mellem erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser, forklarer han.

I Sverige har man derimod i mange år har haft et princip om en enhedsskole for både folkeskole og ungdomsuddannelse, og dermed udsætter man det tidlige og uoverskuelige valg, som vi kræver af danske elever, forklarer han.

»I 1970’erne fik politikerne i Danmark ikke gjort op med traditionen fra opdelingen mellem latinskolen og mesterlæren, som sidenhen har kørt videre i hver deres parallelle spor, og det har været svært at bryde de to verdener op. Så set i det lys er EUX’en en historisk nyskabelse, som bygger bro mellem erhvervsuddannelserne og de studieforberedende uddannelser,« forklarer Christian Helms Jørgensen.

Desuden bidrager EUX’en til at løse et andet væsentlig problem, påpeger uddannelsesforskeren. Den kan nemlig være med til at stoppe flugten fra erhvervsuddannelserne, som i en årrække har haft meget svært ved at få elevtallet til at stige.

»Det bliver bedre år for år«

Alt er dog ikke fryd og gammen på landets EUX-uddannelser. For selv om politikerne ifølge Christian Helms Jørgensen har været for længe om at bygge bro mellem de praktiske og de boglige uddannelser, blev EUX’en implementeret i huj og hast.

»Hvis man skal realisere potentialet i uddannelsen, handler det ikke kun om at lægge to uddannelser sammen og køre fagene parallelt, sådan som det fungerer nu,« siger han og uddyber:

»Nej, man skal integrere fagene og dermed skabe en ny, tredje læringskultur. Og det tager tid at udvikle helt nye undervisningsmaterialer og -former. Det gør man ikke over night. Det kræver mange år for tværfaglige lærerteams at udvikle, og det har ministeriet slet ikke sat ressourcer af til.«

Gabet mellem læringsformer og -kulturer har de også mærket i dagligdagen på Hansenberg. Derfor forsøger de at klæde lærerne på, så de forskellige faggrupper bliver bedre til at forstå, hvordan henholdsvis de erhvervsrettede fag og de boglige fag er struktureret.

»I den ideelle verden er danskfaget anderledes for EUX’erne end for HTX’erne, fordi det skal gøres kontekstbaseret. Og det bliver bedre år for år,« forklarer Peter Michael Kjærgård og tilføjer:

»Tanken bag EUX’en er både smuk og god, men det er krævende at få udviklet en erhvervsgymnasial pædagogik.«

Sværere for EUX’ere at få praktik

På byggepladsen i Svendborg er Mette Bjerregaard Hansen glad for, at hendes hverdag er en blanding mellem praktisk arbejde og faglig fordybelse på skolebænken.

Især holder hun af at få lov at bruge sin hænder i det daglige.

Men i første omgang var det ikke ret let for hende at få en praktikplads.

»Jeg fik virkelig gjort det svært for mig selv i forhold til at søge læreplads, både fordi jeg er EUX’er og er en pige. Eleverne på erhvervsuddannelsen fandt noget hurtigere et sted at være lærling,« forklarer Mette Bjerregaard Hansen og fortsætter:

»Jeg tror, at arbejdsgivernes forbehold over for EUX’erne blandt andet skyldes, at det er et større puslespil at få vagtplanerne til at gå op, fordi vores praktikperioder er kortere end på erhvervsuddannelserne.«

Det problem kan Peter Michael Kjærgård sagtens nikke genkendende til.

»Jeg tror, problemet er at få ideen om et EUX-lærling godt og solidt plantet hos mestrene. Det tager lidt tid at få dem til at indse, at de skal ansætte en, som de godt nok ikke har helt så meget i praktik, og som de skal betale lidt mere til, fordi eleven er mere på skole, men i sidste ende giver det måske en bedre elev.«

Han forklarer, at mange af EUX-eleverne derfor løber panden mod det, han kalder »praktikmuren«, for de har simpelthen rigtig svært ved at få praktikpladser.

»Så siger mester til eleven, at vedkommende skal hoppe over på en erhvervsuddannelse, for det gør det nemmere for arbejdsgiveren. Og det er der så også nogle af de unge, der gør,« siger Peter Michael Kjærgård.