Erhverv

Dansk pris på Tesla Model 3 afsløret

Priserne kommer til at ligge tæt på de priser som svenske Tesla ejere allerede havde fået oplyst.

Tesla har endelig offentliggjort priserne på deres Model 3 i Danmark. Foto: Bloomberg/Dania Maxwell

Tesla har nu officielt bekræftet, hvad priserne bliver i Danmark på den opgraderede udgave af Teslas Model 3.

»Model 3 Long Range dobbelt motor med firehjulstræk starter fra 464.724 DKK og Model 3 Performance fra 576.044 DKK,« skriver Tesla og gør opmærksom på, at priserne er inklusiv dansk moms og skat.

Priserne florede tidligere på dagen i den lukkede gruppe ”Tesla Owners Club Denmark”, hvor en af deltagerne skrev: ”Så er der priser på 3”. Og det fik han ret i.

Det er endnu uvist, hvornår Tesla helt nøjagtigt kan levere modellerne i 2019.

»Over de kommende dage vil vi invitere Model 3 reservationsholdere i Danmark til at konvertere deres reservation til en ordre på en af vores to topmodeller - Model 3 Long Range dobbelt motor med firehjulstræk og Model 3 Performance. Leveringer i Europa vil starte i februar og blive prioriteret ud fra reservationsdato, leveringssted og konfiguration,« skriver Tesla.

Tidligere på måneden kunne svenske Tesla fans se, at en Long Range i Sverige ville koste 650.000 sv. kroner (470.000 kr), mens Performance vill blive prissat til 767.000 kr. (555.000 kr.) Begge priser var i Sverige inklusiv moms.

Læs også
Top job