Erhverv

Omdiskuteret Nissan-bestyrelsesmedlem er løsladt efter en måneds fængsel i Japan

Kautionen lød på ca. 4,1 mio. kr.

Tidligere bestyrelsesmedlem i Nissan, Greg Kelly, da han forlod Tokyo Detention Centre med sin advokoat efter at have været fængslet i over en måned på baggrund af anklager om økonomisk bedrageri. Foto: Kyodo News via AP

Sent på aftenen tirsdag japansk tid kunne han ånde lettet op.

Tidligere bestyrelsesmedlem i Nissan, Greg Kelly blev nemlig løsladt mod kaution, efter at have været i fængsel i mere end en måned på grund af anklager om økonomisk bedrageri.

Det skriver Reuters.

Kelly forlod Tokyo Detention Centre med sin advokat ifølge Returs, der dog ikke kunne få advokaten til at give en uddybende kommentar efter løsladelsen.

Domstolen i Tokyo besluttede, at Kelly kunne løslades mod en kaution på 70 mio. yen (ca. 4,1 mio. kr.), mens topchefen Carlos Ghosn, skal forblive i forvaring.

Kelly og Ghosn blev begge anholdt den 19. november, da myndighederne mistænker de to for at have underrapporteret deres milliongager for at slippe billigere i skat.

De to skal have samarbejdet om at skjule kompensation til en samlet værdi af 290 mio. kr. for den japanske stat over en femårig periode.

Det påståede bedrageri skal have stået på fra 2011 til 2015, da Ghosn var administrerende direktør for Nissan Motor.

Ghosn har i årevis været en af de mest markante personer i den globale automobilindustri som topchef for Renault-Nissan-Mitsubishi-alliancen.

Det er uklart, hvor længe han skal blive i fængslet.

Læs også
Top job