Erhverv

BabySam vil erobre legetøjsmarkedet efter kollaps hos Fætter BR

BabySam melder om vækst i salget - især digitalt - trods hårdt pres på dele af detailhandlen. Kæden er aktuelt glad for, at den var i krise for få år siden.

Artiklens øverste billede
Adm. direktør Kenneth Nørgaard og BabySam melder om stor vækst i onlinesalget. Foto: Joachim Ladefoged.

Kollapset i Top-Toy får andre inden for salg af legetøj til at skrue op for den varegruppe. Det gælder også butikskæden BabySam. Den har ellers tidligere valgt at reducere udbuddet af legetøj, så det kun er rettet mod babyer og de alleryngste børn.

Lukningen af kæderne Fætter BR og Toys’R’Us får dog BabySam, som har 33 butikker rundt om i landet, til at øge udbuddet igen. Selskabet har allerede været i kontakt med leverandører for hurtigt at få mere legetøj ind i butikkerne.

»Vi ser et hul i markedet, efter at Top-Toy er lukket, så vi vil lægge mere legetøj – inden for læring og andet – ind i sortimentet. Det er et eksempel på, at med den aktuelle udvikling i detailhandlen er det afgørende at kunne agere hurtigt efter forandringer,« siger adm. direktør Kenneth Nørgaard, BabySam.

Kæden, der ejes af kapitalfondene Polaris og AAC Capital, har netop afsluttet regnskabet for 2017/18. Det viser for fjerde år i træk vækst i omsætningen. Året før var væksten på 9 pct., mens fremgangen blev på 5 pct. i 2017/18, så omsætningen nåede 500 mio. kr.

En markant del ligger i nethandlen med babyudstyr, da væksten i onlinesalget var på 29 pct. Kenneth Nørgaard fastslår dog, at der også er vækst i det nøgletal, som hele detailhandlen er optaget af - nemlig like-for-like, som viser udviklingen i de eksisterende butikker.

»Vi kom ud af året med indeks 102 på det tal, så salget går også frem i de fysiske butikker. Vi vinder igen markedsandele på det danske marked. Det er afgørende, at vi har et effektivt samspil mellem de digitale løsninger og butikkerne. Halvdelen af kunderne, som handler online, henter deres varer i butikkerne, og dermed øges aktiviteten der betydeligt. Den model virker,« siger Kenneth Nørgaard.

BabySam fremhæver også, at det seneste år er driftsresultatet, når ekstraordinære aktiviteter trækkes fra, steget med 9 pct. til 34 mio. kr. Det opgør selskabet selv som udgifter til bl.a. en igangværende salgsproces og styrkelse af ledelsen. På bundlinjen dykkede BabySams resultat før skat også med 4 mio. til 16 mio. kr.

Hverken adm. direktør Kenneth Nørgaard eller bestyrelsesformand Sanna Mari Suvanto-Harsaae lægger skjul på, at den samlede detailhandel er under pres. Derfor skal BabySam arbejde benhårdt i et marked præget af både digital transformation og et ændret forbrugsmønster. Formanden siger:

»Det bedste der er sket for BabySam er, at selskabet var i alvorlig krise for seks-syv år siden. Vi blev hårdere og tidligere ramt end mange andre. Derfor er selskabet rustet med bl.a. integrerede salgskanaler, som andre slås med.«

Årsregnskab for BabySams moderselskab:

BaSa Holding A/S (mio. kr.) 2017/18 2016/17
Omsætning 500 477
Normaliseret driftsresultat(EBITDA) 34 31
Resultat primær drift 16 20
Resultat før skat 16 20
Årsresultat 12 32
Egenkapital 152 140

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.