Erhverv

Tidligere tv-darling skal gøre supermarkedsgigant mere blød

Koncernen bag Netto, Bilka og Føtex kæmper for at få et nyt image - og kendt som en mere social virksomhed. Derfor skrues der nu op for den indsats.

Artiklens øverste billede
Annette Juhler Kjær bliver ny chef med ansvare for public affairs & CSR i dagligvarekoncernen Salling Group. Foto: Miklos Szabo/Salling Group

Supermarkedsgiganten Salling Group vil være kendt for andet end kontant købmandskab. Derfor har koncernen lagt en ny strategi om større fokus på social ansvarlighed.

Til at føre dele af den ud i livet har Salling Group netop hyret en ny chef, som skal stå i spidsen for koncernens engagement med omverdenen - især i relationen til myndigheder, beslutningstagere og organisationer. Både i Danmark, Tyskland, Sverige og Polen, hvor selskabet også driver butikker i discountkæden Netto. Ud over den kæde rummer Salling Group bl.a. kæderne Føtex og Bilka her i landet.

Valget er faldet på den tidligere tv-journalist Annette Juhler Kjær. Hun får titel af group vice President, public affairs & CSR - og får direkte reference til adm. direktør Per Bank.

Annette Juhler Kjær kommer fra en post som partner i public affairs-virksomheden Vespa Crabro og driver desuden rådgivningsvirksomheden Juhlers.com. Tidligere har hun bl.a. været politisk reporter samt vært på TV 2 Nyhederne og DR/TV-Avisen. Hendes cv rummer også et job som særlig rådgiver i Økonomi- og Erhvervsministeriet samt koncerninformationschef i Danisco A/S.

Dagligvarekoncernen med 1.500 dagligvarebutikker skiftede i fjor navn fra Dansk Supermarked til Salling Group. Det skete som led i et ønske om at markere end anden stil end hidtil, da koncernen nu er selvstændig - og ikke længere har A.P. Møller-Mærsk med i ejerkredsen.

Selvstændigehden blev indledt i 2014, da Salling Fondene overtog aktiemajoriteten efter 50 års partnerskab med Mærsk. I november 2017 købte fondene de resterende aktier fra A.P. Møller–Mærsk.

Salling Group vil gerne - ifølge adm. direktør Per Bank og bestyrelsesformand Nils Smedegaard Andersen - nu også markere sig bl.a. på større social ansvarlighed end det rene købmandskab, som ellers især har været dens image. Også i kraft af, at en del af overskuddet sendes ud i omverdenen. Fondene bag har siden 2012 doneret mere end 850 mio. kr. til bl.a. sport, kultur, og velgørende formål.

Samtidig vil Salling Group, der nu er landets største dagligvarekoncern, også på den markere sig over for hovedkonkurrenten Coop Danmark. Den koncern ejes af 1,8 mio. danskere og har historisk været kendt for også at markeret sig på forskellig vis med mere bløde og politiske emner end det rene købmandskab.

Koncernchef Per Bank udtaler i en pressemeddelelse om ansættelsen af Annette Juhler Kjær:

»Som dansk, fondsejet virksomhed er det helt afgørende for os at tage del i samfundsudviklingen og bidrage positivt til verden omkring os. Vi har en klar ambition om at udvikle os til en endnu mere ansvarlig og engagerende virksomhed. Med Annette ombord styrker vi nu vores indsats på dette område.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.