Erik Damgaard er tilbage efter nedturen: »Jeg er blevet bedre til at gøre de rigtige ting. Vælge de rigtige folk. Tænke mig bedre om«
Indsigt: For 10 år siden mistede Erik Damgaard det meste af en milliard kroner og stod til sidst tilbage med tre papkasser. Nu er han vendt tilbage til udgangspunktet og har fundet sig selv undervejs.
Erik Damgaard har svært ved at finde mødelokale 3.
Han spadserer frem og tilbage på gangen i sin blå sweater og hyttesko, men må til sidst opgive at spotte det reserverede rum og i stedet spørge om vej.
Det er ikke så sært. Den seneste måned har han været i Brasilien, og i mellemtiden er det hippe iværksættercampus her i det nordlige København blevet…

