Fortsæt til indhold

Direktør har tjent millioner på at leje til eget selskab

Erhverv
/ritzau/FINANS

Medstifter og administrerede direktør i kontorudlejningsselskabet Wework, Adam Neumann, har ifølge nærtstående kilder tjent millionvis af dollar på at købe ejendomme og leje dem ud til sit eget selskab. Det skriver avisen Wall Street Journal.

Adam Neumanns ejerskab og udlejning af kontorlokaler til Wework skaber bekymring hos selskabets andre investorer, der frygter, at ejerskabet en interessekonflikt.

Wework blev stiftet i 2010 og er et af USA's største startups med en værdiansættelse fra Softbank Group på 47 mia. dollar - svarende til 308 mia. kr.

Adam Neumann har siden 2014 ejet aktiemajoriteten i selskabet. Før det forsøgte han i forbindelse med leje af en bygning i Chicago til Wework ifølge kilder at købe en ejerandel på 5 pct. i samme bygning som en del af handlen. Bestyrelsen skød dog forslaget ned på grund af mulig interessekonflikt, og Wework købte i stedet selv ejerandelen.

En talsmand fra Wework fortæller til Wall Street Journal, at al insiderforretning gennemgås og godkendes enten af bestyrelsen eller en uafhængig komité. Adam Neumann har ikke ønsket at kommentere sagen over for avisen.

Artiklens emner
WeWork
SoftBank Group