Erhverv

Efter Fætter BR’s konkurs: Politisk flertal vil gribe ind over for bankernes lukrative ordning

Konkursen i Top-Toy får nu Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Enhedslisten på banen. De vil ændre ordningen for virksomhedspant og gribe ind over for lange betalingsfrister.

Efter en dårlig julehandel gik Top-Toy, der stod bag legetøjskæderne Fætter BR og Toys'R'Us, konkurs den 28. december. Foto: Martin Lehmann

Konkursen i Fætter BR får nu et politisk flertal på Christiansborg til at reagere på bankers gunstige muligheder for at løbe med alle værdierne i et fallitbo.

Således vil Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Enhedslisten gribe ind over for de muligheder, som bankerne har for at hive værdierne ud for næsen af leverandører og andre kreditorer.

»Her har vi et tydeligt eksempel på (konkursen i Fætter BR og Top-Toy, red.), at det er de små, der kommer til at betale den højeste pris. Det skal undersøges. Det er ikke rimeligt, at bankerne snupper det hele,« siger Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen.

Virksomhedspant
  • Reglerne om virksomhedspant blev indført i 2006.
  • Formålet var at styrke særligt små og mellemstore erhvervsvirksomheders finansieringsmuligheder.
  • Med reglerne kan en virksomhed stille et såkaldt flydende pant i de til enhver tid værende aktiver inden for otte aktivtyper, herunder varelager og fordringer fra salg af varer.
  • Ordningen er blevet kritiseret for at være urimelig gunstig for bankerne, der kan udnytte den til at stille sig selv gunstigt i forhold til andre kreditorer.
  • Justitsminister Søren Pape Poulsen vil give reglerne et serviceeftersyn og afventer nu de sidste høringssvar, før han vil melde ud, om han vil ændre ordningen.

Selv om Salling Group torsdag købte en stor del af konkursboet i Top-Toy, der stod bag BR-kæden og Toys’R’Us, bliver der næppe penge til andre end bankerne. Det skyldes en udskældt ordning om virksomhedspant. Da krisen kradsede i Top-Toy i marts sidste år, fik bankerne nemlig sikret sig virksomhedspant på 770 mio. kr.

Dertil kommer en anden generel problemstilling om, at mange store butikskæder først betaler leverandørerne flere måneder efter, at varerne er modtaget. I Top-Toy betød det, at leverandørerne fyldte varelagrene før jul, men på grund af lange betalingsfrister, ser de aldrig en krone, fordi bankerne står først i køen til at tømme konkursboet.

»Det skal ikke være sådan, at bankerne render med hele konkursboet. Vi skal sikre, at dem, der leverer varer til en virksomhed, også har et fair ejerskab til deres egne varer, hvis virksomheden går konkurs,« siger Hans Kristian Skibby, erhvervsordfører i Dansk Folkeparti.

I Enhedslisten tilføjer erhvervsordfører Pelle Dragsted, at han vil kæmpe for hurtigst mulig at få lovgivet mod de lange betalingsfrister.

Her har vi et tydeligt eksempel på, at det er de små, der kommer til at betale den højeste pris.

Trine Bramsen, Socialdemokratiets retsordfører

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) er allerede igang med et serviceeftersyn af loven om virksomhedspant, mens han sideløbende har lovet at se nærmere på problemerne med de lange betalingsfrister. Nu oplyser han, at de to problemstillinger bliver kædet sammen i de kommende undersøgelser.

»Jeg er meget optaget af at sikre den rette balance mellem erhvervslivets parter. Vi har derfor igangsat en evaluering af virksomhedspantordningen, og jeg vil i lyset af høringssvarene se på, om der er anledning til at ændre på reglerne,« siger ministeren.

Bankernes interesseorganisation Finans Danmark er i gang med at udarbejde et høringssvar og vil derfor ikke kommentere sagen.

BRANCHENYT
Læs også