Erhverv

Loppesupermarked under konkurs - tusindvis af private varer spærret inde

Den nordjyske afdeling af butikskæden Takenow er begæret konkurs.

Artiklens øverste billede
Ejeren bag Takenow afventer i disse dage, hvad der fremover skal ske med kædens butik i Aalborg. Foto: Takenow

Den nordjyske afdeling af loppesupermarkedet Takenow har smækket dørene i og sendt en mail rundt til samtlige kunder.

Butikken, der er en del kæden af samme navn, står til at blive erklæret konkurs. Det forklarer en af ejerne bag kæden Christian Steenfat til Finans.

»Jeg har egentlig ikke nogle yderligere kommentarer til konkursbegæringen. Det ligger hos advokaten nu, og der er begæret et skifteretsmøde på fredag. Så må vi tage den derfra,« siger Christian Steenfat, som har indgivet konkursbegæringen mod ejeren af butikken.

Konceptet bag kæden er, at man som privatperson lejer en reol, et tøjstativ eller lignende i kædens lokaler. Herfra kan man så sælge sine ting til de kunder, der besøger kædens butikker.

Standlejerne betaler et fast beløb om måneden for leje og derudover et gebyr på 10 pct., når deres ting bliver solgt.

Men ifølge TV2 Nord, som har været i kontakt med flere af de berørte standlejere i Takenow Aalborg, har ingen af dem fået udbetalt penge for den forgangne måned eller haft mulighed for at hente de varer, som de har til salg i butikken.

Takenow har seks butikker fordelt i Jylland og på Fyn, og flere af dem er drevet af franchisetagere.

I en lignende sag fra Sabro nær Aarhus lukkede kæden ligeledes sin butik, efter at den var gået konkurs. Dengang skyldtes lukningen ifølge Christian Steenfat ligeledes, at der ikke var penge til at betale lejerne det beløb, som de havde solgt varer for. Derfor lukkede han øjeblikkeligt butikken, da han blev bekendt med problematikken.

Og det samme kan være tilfældet nu.

»Konkursbegæringen er rigtig dårlig timing for os som kæde. Vi skal til at åbne i Hjørring nær Aalborg, og der kommer vi muligvis til på en eller anden måde at kunne tilbyde standlejerne, som har noget i klemme, kompensation. Når vi ved, hvilken kurator der kommer på sagen, finder vi en løsning for kunderne. Det er det eneste, vi har fokus på lige nu, at standlejere kan få udleveret deres ting fra Aalborg-butikken,« siger Christian Steenfat til Finans.

Udover butikken i Hjørring udvider Takenow med yderligere to butikker.

Finans har forsøgt at få en kommentar fra franchisetageren bag butikken i Aalborg, men det har ikke været muligt.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.