Erhverv
0

Stjerner i håndjern: Mange jurister og økonomer bliver stadig bundet ind i klausuler

Trods en skærpelse af loven for tre år siden bliver mange jurister fortsat bundet af klausuler, viser tal fra Djøf. Kræv i det mindste et økonomisk plaster, lyder et godt råd.

Helene Rafn anbefaler generelt, at de ansatte siger nej til klausuler. De skal i hvert fald læse dem grundigt igennem inden. Foto: Djøf

Masser af ansatte bindes fortsat fast i deres job af konkurrenceklausuler og kundeklausuler.

En stramning af loven i 2016 har reduceret antallet en smule - men det er fortsat alt for udbredt, mener fagforbundet Djøf.

»Vi mener jo faktisk ikke, det er nødvendigt med klausulerne. I stedet bør arbejdsgiverne forsøge at holde på deres medarbejdere med positive tiltag,« siger Helene Rafn, lønforhandlingschef i Djøf.

Hun har netop talt med et medlem, som igennem en længere periode havde været meget træt af de opgaver, han lavede for sin arbejdsgiver. Men en konkurrenceklausul gjorde, at han havde meget svært ved at tage et nyt arbejde, og dermed blev han brudt mere og mere ned.

»Det er hverken til gavn for ham eller virksomheden,« siger Helene Rafn.

Privatansatte med klausuler20152018
Interesseorganisationer1 pct.2 pct.
Bank og finansiering8 pct.7 pct
Forsikring og pension4 pct.5 pct.
Konsulent og anden rådgivning38 pct.28 pct.
IT15 pct.13 pct.
Post og tele17 pct.15 pct.
Medier17 pct.10 pct
Øvrig service/tjenester18 pct.14 pct.
Handel og transport12 pct.10 pct.
Biotek og medicin10 pct.9 pct.
Energi14 pct.13 pct.
Industri, håndværk, produktion14 pct.14 pct.
Bygge-anlæg6 pct.4 pct.

Lidt flere end hver 10. Djøf-medlem har en klausul. Andelen er faldet fra 14 pct. til 11 pct. efter, at loven om klausuler blev strammet med virkning fra 1. januar 2016.

Klausuler kan være en konkurrenceklausul, der hæmmer den ansatte i at tage arbejde hos en konkurrent eller åbne egen virksomhed. Eller det kan være en kundeklausul, der forhindrer i at henvende sig til de kunder, den ansatte har med at gøre i sit arbejde.

Stramningen betød, at konkurrenceklausuler kun måtte bruges over for ”helt særligt betroede” medarbejdere, der blev også sat skarpe grænser for, hvor længe klausulerne måtte gælde, og klausulerne skulle følges af en betydelig kompensation i lønnen.

Tilsvarende blev kravene skærpet over for kundeklausuler.

Djøfs analyse viser, at klausulerne især bruges inden for konsulent og rådgivningsvirksomhed, hvor 28 pct. af de adspurgte siger, de har en klausul. Det er bl.a. ledelseskonsulenter og advokater.

Også en del IT-specialister er omfattet af klausuler.

Men jeres medlemmer kan vel bare sig nej til at tage job med klausuler?

»Ja, det mener vi også, at de skal. Men for nogle, der skal have deres første job, ser det måske meget tilforladeligt ud, og de kan ikke overskue det. For andre står de foran drømmejobbet, og så siger de ja. Men de skal virkelig tænke det igennem,« siger Helene Rafn.

Arbejdsgiverne er i nogen grad beskyttet af anden lovgivning. Markedsføringsloven sætter grænser for, hvor meget man må opsøge de kunder, man havde i sit tidligere job. Og der er skrappe regler for at tage fortrolige oplysninger med ud fra en virksomhed - i værste fald kan det opfattes som industrispionage.

»Man skal også være opmærksom på, at en klausul kan gøre en potentiel ny arbejdsgiver afskrækket. Hvis de kan se, at der er en række opgaver, man i en periode ikke kan varetage af frygt for at overtræde klausulen, bliver man måske valgt fra. Ens markedsværdi kan falde drastisk,« siger Helene Rafn.

Hvis man står over ønskejobbet, og man føler sig nødsaget til at underskrive en klausul, skal man i hvert fald sikre sig, at man bliver kompenseret økonomisk, lyder rådet fra Djøf..

BRANCHENYT
Læs også