Fortsæt til indhold

Langsomt bryllup begynder at vise sit værd for stålfabrikant

Aalborg Maskinfabrik og Nordjysk Stål vil kunne levere mere og større til kunderne efter en forsigtig fusion.

Aalborg Maskinfabrik fra 1982 og Nordjysk Stål fra 2005 slog sig sammen i 2017. Foto: Aalborg Maskinfabrik
Erhverv
Mathias Stigsgaard

Selskaberne er slået sammen af navn, men fortsætter på to adresser og med to regnskaber hvert år.

Sådan er den fælles virkelighed for Aalborg Maskinfabrik og Nordjysk Stål, der i 2017 slog sig sammen – med førstnævnte som det fortsættende navn for den nye enhed.

De to virksomheders ledelser og ejere er fortsat med, og de er gået forsigtigt til fusionsarbejdet.