Erhverv

DSV: Bestyrelsen i Panalpina rygtes at ville afvise købstilbud

Artiklens øverste billede
Det britiske medie The Loadstar mener at vide, at bestyrelsen i schweiziske Panalpina vil afvise købstilbuddet fra DSV, der blev afgivet i midten af januar. Foto: DSV

Aktien i DSV falder onsdag formiddag 2,6 pct. til 520 kr.

Det britiske medie The Loadstar mener at vide, at bestyrelsen i schweiziske Panalpina vil afvise købstilbuddet fra DSV, der blev afgivet i midten af januar.

Mediet skriver, at købstilbuddet ikke alene afvises af økonomiske årsager.

- Det sender DSV ned, fordi en afvisning vil betyde, at de enten skal komme med et højere bud og bruge flere penge, eller at sammenlægningen - som ellers kunne være en rigtig god chance for DSV - ikke bliver til noget, siger aktiehandler Christian Thatje fra Sydbank til Ritzau Finans.

Det hører med til historien, at det ikke er første gang, at The Loadstar mener at vide, at Panalpina vil afvise buddet fra DSV. Det skrev mediet således også den 23. januar - en uge efter at DSV havde bekræftet buddet på Panalpina.

VÆRDI AF BUD ER VOKSET

DSV bekræftede den 16. januar - efter flere rygter om det samme - at det danske selskab havde været i kontakt med Panalpina og afgivet et bud på selskabet.

Det lyder på 1,58 DSV-aktie samt 55 schweizerfranc per aktie i Panalpina, og da tilbuddet blev afgivet, repræsenterede det en samlet værdi på 170 schweizerfranc - eller omtrent 26,5 mia. kr.

Siden dengang er DSV-aktien dog steget, og trods onsdagens fald er DSV-kursen fortsat godt 10 pct. over prisen ved lukketid den 15. januar. Dermed er værdien af DSV's tilbud også løftet til 180,62 schweizerfranc per aktie i Panalpina, hvis man regner med aktuelle valutakurser.

Det svarer til 28,1 mia. kr.

KRIG MELLEM STORAKTIONÆRER

Købstilbuddet fra DSV har affødt en lang stribe reaktioner blandt de største aktionærer i Panalpina. Allerede den 24. januar var amerikanske Franklin Templeton Investment, der ejer omkring 3 pct. af Panalpina, på banen med roser af DSV's tilbud, som ifølge amerikanerne ville give god økonomisk mening for alle parter.

Den 4. februar kom der dog en noget anden melding fra Panalpinas hovedaktionær, Ernst Göhner-gruppen, som ejer 46 pct. af det schweiziske selskab. Hovedaktionæren vil ikke tilslutte sig tilbuddet, men opfordrer i stedet Panalpina til at forfølge en selvstændig vækststrategi.

Søndag i sidste uge fik det Artisan Partners, som ejer omkring 12 pct. af Panalpina, til at offentliggøre et brev sendt til Panalpina-bestyrelsen, hvori storaktionæren kaldte forholdet mellem Panalpina og Ernst Göhner-gruppen for usædvanligt.

Artisan krævede samtidig, at tilbuddet fra DSV bliver taget seriøst, fordi det præsenterer en åbenlys mulighed for god værdiskabelse til aktionærerne i Panalpina.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.