Erhverv

EU godkender længe ventet handelsaftale med Singapore

Idéen om en frihandelsaftale mellem EU og Singapore blev født i 2014. Nu er den godkendt i EU-Parlamentet.

Artiklens øverste billede
EU har vedtaget handelsaftalen med Singapore. Her ses fra venstre: Singapores premiereminister, Lee Hsien Loong, formand for det europæiske råd, Donald Tusk, Europa-Kommissionsformand, Jean-Claude Juncker og den østrigste kansler, Sebastian Kurz. Foto: AP Photo/Francisco Seco, Pool

EU-Parlamentet har onsdag middag godkendt en ny frihandelsaftale med Singapore.

Det står klart, efter at aftalen er blevet vedtaget med 425 stemmer for og 186 imod.

Hos det danske erhvervsliv er man glad for den nye aftale med Singapore, der er Danmarks 16. største eksportmarked.

Det fortæller Peter Thagesen, der er underdirektør i Dansk Industri.

Han kalder det for en ”ambitiøs aftale”.

- Fremover vil danske virksomheder drage fordel af blandt andet nul told på stort set alle varer, udvidet adgang til Singapores servicemarked og mulighed for at deltage i flere offentlige udbud.

- Det giver dansk erhvervsliv gode muligheder for at øge eksporten til Singapore, der er et land i vækst og med en voksende købekraft, siger han i en kommentar.

Konkret betyder aftalen blandt andet, at stort set alle toldtakster mellem det sydøstasiatiske land og EU vil blive fjernet i løbet af fem år.

Handelsaftalen var egentlig klar allerede i efteråret 2014, men ratifikationsprocessen blev sat i stå.

Det skete på grund af tvivl om, hvorvidt bestemmelserne om investeringsbeskyttelse hører under EU’s enekompetence eller delt kompetence.

I maj 2017 afgjorde EU-Domstolen, at aftalens bestemmelser om investeringsbeskyttelse hører under delt EU-kompetence, og dermed var vejen banet.

På den baggrund nåede EU og Singapore til enighed om at udskille bestemmelserne om investeringsbeskyttelse i en separat aftale. Også den aftale er blevet godkendt i parlamentet onsdag.

Den del skal dog først ratificeres i medlemslandene.

Singapore har et indbyggertal på størrelse med Danmark. 

Knap 400 milliarder danske kroner var handlen i varer mellem EU-lande og Singapore sidste år. 

Flere end 10.000 europæiske virksomheder er repræsenteret i Singapore. Parlamentet håber, at aftalen kan blive startskuddet til lignende aftaler i regionen. 

I forbindelse med et topmøde i oktober blev handelsaftalen underskrevet af Singapore og EU, men aftalen manglede parlamentets blåstempling.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.