Erhverv

TDC med det bedste resultat i årevis

Telegiganten er torsdag morgen kommet med årsregnskab.

TDC blev opkøbt i 2018, hvor bundlinjen blev forbedret markant. Foto: Jens Dresling

Danmarks største teleselskab kom ud af 2018 med det bedste resultat i en længere årrække.

Således havde TDC i fjor et overskud efter skat på 5,7 mia. kr., næsten en firedobling af resultatet fra 2017.

Samtidig steg det organiske driftsresultat for første gang i syv år. Det fremgår af TDC’s årsregnskab, der er offentliggjort torsdag morgen.

Det er til glæde for den nye TDC-topchef Allison Kirkby, der i slutningen af 2018 begyndte i sit job.

»Jeg er utrolig stolt af mine TDC-kolleger, som har leveret på de løfter, de afgav for tre år siden, og skabt en turnaround, som har bragt os i en bedre position til at tage ambitiøse skridt i 2019. TDC er i god form til at levere på vores ambition for fremtiden,« siger hun i forbindelse med regnskabet.

Selvom det organiske driftsresultat steg i 2018, faldt det samlede driftsresultat med 229 mio. kr. Derudover faldt omsætningen en smule.

I 2019 forventer TDC et lavere driftsresultat, da der skal investeres i fibernet, indhold og opdelingen af TDC i to selskaber.

Opdelingen skal ske i et infrastrukturselskab, som skal fokusere på at bygge Danmarks bedste netværk baseret på fiber og 5G og med adgang for alle operatører i Danmark. Og et serviceselskab, som vil fokusere på at være de bedste til at levere innovative digitale løsninger inden for service og underholdning.

TDC havde en tilvækst i antallet af mobilkunder, mens antallet af tv-kunder faldt med 57.000 i 2018.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarerbranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også