Erhverv

Ny software kan afsløre om en butik sælger kopivarer

Den danske virksomhed Valify lancerer nu en helt ny software, der kan afsløre, om en butik eller et website sælger kopivarer. Virksomheden afventer lige nu patent og er de eneste, der tilbyder løsningen på verdensplan.

Artiklens øverste billede
Valify har i samarbejde med Aarhus Universitet udviklet en ny software, der kan bekæmpe parallelimport og kopivarer. Foto: Valify

Den danske virksomhed Valify har i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet udviklet en ny software, der kan afsløre kopivarer og parallelimport på tværs af landegrænser.

Med en app kan en anonym medarbejder bevæge sig rundt i en forretning og scanne for kopivarer eller parallelimporterede varer. Resultatet bliver sendt ind til hovedkontoret, og på under et minut er forretningen afsløret.

»Vi er i dialog med et advokatfirma med et stort og internationalt kendskab til de problemstillinger, som mange virksomheder har med kopivarer og parallelimport. Og med vores kendskab til RFID-teknologi opstod ideen til at udvikle Valify.«

Valify består af fire ejere og en investor, der har skudt flere millioner kroner i projektet og dermed gjort det muligt at udvikle og patentere systemet.

»Vi er de eneste i verden, der tilbyder sådan et system,« siger Kasper Kruse, der er partner i Valify.

Valify vil sælge løsningen via en abonnementsordning, og en virksomhed vil fra dag ét kunne sende en anonym person ud i en forretning, hvor der er mistanke om kopivarer eller parallelimport. Kontrollørens telefon vil derefter scanne samtlige produkter i forretningen, og Valify kan på den måde hjælpe store internationale brands med at opdage svindelsalg uden om aftalte salgskanaler.

Det kræver blot en scanner i en taske, og så en app på telefonen.

»En kontrol kan udføres fuldstændig anonymt. Kontrolløren aktiverer app’en på telefonen og kan efterfølgende spadsere igennem forretningen som en hvilken som helst anden kunde. Scanneren sender løbende de data, den modtager fra de RFID-tags, som sidder på produkterne, videre op til telefonen, hvorefter Valify afgør, hvorvidt der er tale om kopivarer og parallelimporterede varer,« siger Kasper Kruse.

Det var Kasper Kruse og hans far Karsten Balsgård Brandt, der fik idéen til Valify. Foto: Valify

Kopivarer og parallelimport udgør en stor trussel mod kendte mærker, forklarer Kasper Kruse, og ifølge en rapport fra Market & research - Global brand counterfeiting 2018, var der i 2017 et tab på 1.200 mia. dollars på globalt plan.

»Med vores software kan internationale brands fjerne svindlere fra markedet, og dermed optimere bundlinjen,« forklarer han.

Næste skridt er at følge op på den interesse, der allerede har været for softwaren, og så skal Valify ellers igang med at sælge sine løsninger til både danske og udenlandske virksomheder.

Kasper Kruse tilføjer, at der er andre på markedet, der kan lidt af det samme, men der er en væsentlig forskel:

»Vi kan tjekke alle varer i en forretning på én gang, på under et minut og fuldstændig anonymt. Andre løsninger kan kun tjekke en vare ad gangen uden at være anonym.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.