Erhverv

WS Audiology-chef kan ikke løfte sløret for mulige synergier endnu

Artiklens øverste billede
Samlet set får det nye selskab godt 10.000 medarbejdere, og dermed er der nok at gøre med at finde den helt rigtige sammensætning for det nye selskab. Foto: Stine Tidsvilde

Fusionen af Widex og Sivantos er formelt afsluttet, og det nye samlede selskab kører fra og med fredag videre som WS Audiology.

Det betyder en sammenlægning af to selvstændige forsknings- og udviklingsafdelinger og en massiv produktionskapacitet rundt om i verden.

I sådanne sammenlægninger vil der typisk blive kigget grundigt efter muligheder for at effektivisere, hvilket ofte kan betyde en reduktion i medarbejderantallet.

Og det kan også sagtens blive tilfældet for WS Audiology - i hvert fald på produktionssiden - men selskabet kan endnu ikke løfte sløret for konkrete planer på den konto.

- Inden for forskning og udvikling er det vores klare mål at skabe et kraftcenter med mere end 800 ingeniører i tre centre. Det er derfor heller ikke givet, at der vil blive ændringer, for det er et af vores absolut stærkeste punkter i det samlede selskab, siger Jørgen Jensen, der er topchef for Widex og ny administrerende direktør for det samlede selskab, på en telekonference fredag formiddag.

- På produktionssiden vil vi selvfølgelig udnytte den nye størrelse. Det vil gavne de gennemsnitlige omkostninger, men det vil også øge effektiviteten. Over de næste 100 dage vil det ende ud i planer, som vi vil kommunikere åbent, fortsætter han.

Samlet set får det nye selskab godt 10.000 medarbejdere, og dermed er der nok at gøre med at finde den helt rigtige sammensætning for det nye selskab.

Det er allerede blevet kommunikeret, at Widex-brandet og Sivantos' Signia-brand vil køre videre som selvstændige brands med hver deres positionering i markedet. Men der skal sættes ind i en fælles indsats i produktudviklingen for at kunne bringe endnu flere nye produkter til markedet.

På produktionssiden vil der blive produceret helt samlet i fremtiden, og her er der mulighed for at hente synergier fra sammenlægningen.

- Når man slår to selskaber sammen, er man nødt til at se, hvad ens styrker er, og hvor man kan styrke sig. Men det her er en væksthistorie. Vi er fokuseret på at skabe vækst, og vi har brug for alle ressourcer for at kunne blive ved med at komme med ny innovation til markedet. Der kan man ikke afvige fra de lagte planer, siger Jørgen Jensen.

- Så for forskning og udvikling er det videre på fuld damp. Vi vil udbygge den styrke, vi har. På produktionssiden skal vi finde ud af, hvordan vi udnytter den volumen, vi har fået, og hvordan vi samler de to måder at producere på. Men vi kan ikke sige, hvordan det påvirker organisationen endnu, fortsætter WS Audiology-topchefen.

Selskabet har givet sig selv 100 dage til at få styr på planerne, og i den periode vil der offentligt blive kommunikeret om tiltagene, lyder det.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.