Erhverv

Facebooks tjenester ændres fra åben til privat

Mark Zuckerberg, adm. direktor og stifter af Facebook, tror, at fremtidens kommunikation vil skifte til krypterede tjenester, hvor brugerne kan være sikre på, at deres beskeder vil være fortrolige. Foto: Marcio Jose Sanchez

Mark Zuckerberg, stifter og administrerende direktør for Facebook, vil ændre Facebooks mission fra åben til mere privat. Han vurderer nu, at "privat-fokuseret" kommunikation er vigtigere end åbne platforme.

Det skriver Financial Times.

Mark Zuckerberg oplyser i et blog-opslag, at Facebook har været meget fokuseret på at udbyde tjenester til at kunne dele opslag og har indtil videre ikke haft et stærkt ry for at udbyde tjenester, som beskytter personlige oplysninger.

Han forklarer samtidig, at privat-chat, små grupper og midlertidige opslag er blevet de hurtigste voksende områder inden for online kommunikation.

- Jeg tror, at fremtidens kommunikation vil skifte til private, krypterede tjenester, hvor brugerne kan være sikre på, at det de skriver til hinanden, vil være fortroligt og sikkert, og at deres beskeder vil slette sig selv efter noget tid, siger Mark Zuckerberg til Financial Times.

Facebook har planer om at integrere Whatsapp, Instagram og Facebook Messenger til én samlet, krypteret beskedservice, hvor det kun er brugerne som sender og modtager beskederne, der kan se dem.

BRANCHENYT
Læs også