Erhverv
0

Erik Skjærbæk: Aktiekøb er et signal om, at jeg gerne vil være med

Erik Skjærbæk er meget tilfreds med det antal aktier han har i Parken i dag. Foto: Jesper Mortensen

Den største aktionær i Parken, Erik Skjærbæk, købte for nyligt aktier, så han nu står med en ejerandel på lige knap 30 pct. Ifølge ham selv var det også et signal til den nyeste investor, Lars Seier Christensen, om, at han fortsat tror på projektet.

- Jeg er meget tilfreds med det antal aktier, jeg har i dag, og det er også et signal over for Lars, at jeg er heller ikke er bange for at skyde ekstra penge i, siger Erik Skjærbæk.

Købet skete samme dag, som Lars Seier Christensen købte 22,5 pct af aktierne i Parken. Erik Skjærbæk havde forstået, at LD, som var den tidligere storaktionær, gerne ville af med sine aktier, og derfor prikkede han til Lars Seier Christensen og bad ham kigge på muligheden for at købe aktierne, fortæller han.

Erik Skjærbæk ejer snart så stort et antal aktier, at han skal afgive et betinget, frivilligt købstilbud til de andre om at købe deres aktier. Han ved dog ikke, om han skal op det antal endnu.

- Det er svært at sige, da Parken-aktien er blevet noget dyrere, end dengang jeg købte op. Der var aktien nede i 60-70 kr. For mig begynder det også at blive lidt dyrt. Jeg har en meget stor del af min formue i Parken, siger han.

Han siger desuden, at han personligt ser de største forretningsmæssige muligheder i Lalandia.

BRANCHENYT
Læs også