Erhverv
0

Her er verdens rigeste kvinder

Arvinger dominerer toppen af listen over de kvindelige milliardærer.

L'Oreal er virksomheden bag verdens rigeste kvinde. Foto: Jens Kalaene/picture-alliance/dpa/AP

En fransk kvinde topper listen over verdens rigeste kvinder. Det er Francoise Bettencourt Meyers, 65 år, som er rykket en plads frem med en formue på svimlende 326 mia. kr.

Hun er barnebarn af Eugene Schueller, der stiftede kosmetikfirmet L’Oreal. Hendes formue er på et år øget med 17 pct. Eller 47 mia. kr. Årsagen er, at L’Oreal efter flotte resultater er blevet meget mere værd.

Francoise Bettencourt Meyers ejer med sin familie en tredjedel af aktierne i selskabet.

Det er det amerikanske erhvervsmagasin Forbes, der udarbejdet listen, og på andenpladsen kommer den amerikanske kvinde Alice Walton, 69 år. Hun er datter af Sam Walton, der etablerede dagligvaregiganten Wal-Mart.

Endnu en amerikanske kvinde indtager tredjepladsen. Det er Jacqueline Mars, 79 år, der ejer en tredjedel af slik- og chokoladegiganten Mars. Hun er barnebarn af stifteren Frank Mars, der etablerede selskabet i 1911.

De tre øverste på listen har altså i stor udstrækning arvet deres enorme formuer.

Det gælder ikke nr. fire på listen, som er kineseren Yang Guiayn. Hun er blot 37 år og har tjent sin formue gennem et ejendomsselskab, Country Gardens Holdings. Yang er nr. 6 på listen over de rigeste i Kina.

Listen over dens rigeste domineres af mænd, som har de første 14 pladser. Først som nr. 15 kommer Francoise Bettencourt Meyers. I alt der 11 kvinder blandt de 100 rigeste personer.

I de seneste år er der dog kommet langt flere milliardærer på Forbes’ liste. I 2019 er der 242 kvindelige milliardærer. I 2010 var antallet blot 91.

Oversigt over verden rigeste kvinder målt på formue:

NavnFormue (mia. kr.)NationalitetHovedaktivitet
1. Francoise Bettencourt Meyers326FrankrigL'Oreal
2. Alice Walton 294USAWal-Mart
3. Jacqueline Mars 158USAMars
4. Yang Huiyan 146KinaEjendomsbranchen
5. Susanne Klatten 139TysklandBMW og farma
6. Laurene Powell Jobs 123USAApple og Disney
7. Abigail Johnson 103USAKapitalfond
8. Iris Fintbona 102ChileMinedrift
9. Gina Rinehart 101AustralienJernindustri
10. Kwong Siu-hing 100Hong KongEjendomshandel

Kilde: Forbes.

BRANCHENYT
Læs også