Peter Simonsen, født 1991, er nyhedsredaktør på Finans. Han er uddannet ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus og har været tilknyttet adskillige af Jyllands-Postens redaktioner, først som praktikant og senere som journalist på Finans, hvor han primært skrev om virksomheder og iværksætteri.
Peter er tidligere elitesportsudøver i den ædle disciplin badminton, men nøjes i dag med lange løbeture i området omkring Egå, hvor han bor. Som indfødt nordjyde ved Peter, hvad det vil sige at holde begge ben på jorden, dog med undtagelse af når AaB vinder i fodbold. Da er humøret højt – og selvtilfredsheden ligeså.
Som registreret bruger kan du gemme artiklen til senere læsning.
Den danske serieiværksætter Toke Kruse har efter syv år valgt at ende sit amerikanske eventyr og har solgt den virksomhed, der står bag den amerikanske version af hans regnskabsprogram Billy.
Toke Kruse har solgt sin USA-virksomhed til amerikanske Lendio, der låner penge til små og mellemstore virksomheder. Hvor meget Toke Kruse har fået for sin virksomhed, vil han ikke afsløre.
»Det var en meget god pris. Jeg kommer ikke til at gå sulten i seng på noget tidspunkt,« siger han til Børsen.
Toke Kruse er en af landets mest ivrige frontkæmpere for iværksætteri og har brugt årevis på at opbygge Billy, der er et regnskabsprogram til selvstændige og små virksomheder.
Men selvom han nu har solgt det amerikanske Billy, fortsætter han som formand i det danske Billy ApS, som han ejer over 90 pct. af. Toke Kruse var tidligere direktør i firmaet, men overlod i 2015 roret til Jonas Midtgaard.
Samtidig har det danske Billy indgået en licensaftale med Lendio. Den giver Lendio brugsretten til softwaren bag det populære regnskabsprogram - mod en månedlig betaling, skriver Børsen.
Toke Kruse vil nu hellige sig andre projekter inden for Danmarks grænser. Han er medejer i Salary.dk og Moneyflow, men bruger det meste af sin arbejdstid i virksomheden Bilagscan.
Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarerbranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.