Erhverv

TDC's kassemester stopper - afløser er fundet

Stig Pastwa fratræder sin stilling i morgen torsdag. Han bliver afløst af Lasse Pilgaard.

TDC har hovedkvarter i Sydhavnen i København. Foto: Jens Dresling

TDC skifter ud på posten som finansdirektør. Den nuværende finansdirektør Stig Pastwa fratræder sin stilling i morgen, torsdag, og han bliver erstattet af Lasse Pilgaard. Det meddeler TDC onsdag morgen.

»Jeg vil gerne sige tak til Stig for hans indsats i TDC siden 2016, og ønsker ham held og lykke fremover,« udtaler Allison Kirkby, koncernchef og adm. direktør i TDC.

TDC oplyser, at udskiftningen er et resultat af selskabets strategi om at etablere to nye forretningsenheder. I forbindelse med at Lasse Pilgaard tiltræder som finansdirektør, bliver forretningsområderne finans og strategi lagt sammen.

Lasse Pilgaard har været i TDC siden 2016. I 2018 blev han som strategichef en del af koncernledelsen. Inden han kom til TDC, havde Lasse Pilgaard en ledende stilling i konsulenthuset Mckinsey & Co, og han har tidligere arbejdet med venture- og kapitalfonde.

»Jeg er glad for at kunne meddele, at bestyrelsen har udnævnt Lasse Pilgaard til ny finansdirektør i TDC. Hans erfaring fra industrien og dybe indsigt i TDC og selskabets transformation gennem årene, gør ham til den perfekte kandidat til jobbet og den rejse, der ligger foran os,« siger Allison Kirkby.

TDC fik nye ejere i 2018 og blev derfor hevet af børsen. Siden da har den danske telemastodont arbejdet med en strategi om at dele forretningen op i to.

Den ene skal stå for de fysiske ting i form af ledninger og infrastruktur, mens den anden skal stå for digitale tjenester og underholdning. Underholdningsdelen fik tidligere på måneden navnet Nuuday.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også