Erhverv

Fire danske pensionsselskaber har store investeringer i atomvåben

Danske pensionsselskaber har investeret 2,5 mia. kr. i virksomheder, der er involveret i fremstillingen og vedligeholdelsen af atomvåben eller af militært udstyr, som skal bruges i forbindelse med atomvåben.

Særligt fire pensionsselskaber - Industriens Pension, PensionDanmark, Pædagogernes Pension og Lægernes Pension - skiller sig ud med relativt store investeringer. Som de eneste har de investeret mere end en procent af deres samlede beholdninger i virksomheder, der er involveret i atomvåben.

Det viser Dagbladet Informations gennemgang af de 17 største pensionsselskabers aktiebeholdninger.

Investeringerne vækker kritik fra den hollandske organisation Pax for Peace, der er internationalt anerkendt for at dokumentere investeringer i atomvåben.

- Pensionsselskabernes opgave er at sikre deres kunders fremtid. Så giver det altså ingen mening at investere i våben, der kan udradere den fremtid, siger Susi Snyder, der er leder af organisationens atomnedrustningsprogram, til Information.

I den danske pensionsbranche er der meget forskellige holdninger til spørgsmålet om atomvåben. Blandt andre MP Pension, Pensam, PKA og Danica Pension mener, at det er problematisk at investere i atomvåben. Derfor har de sortlistet en lang række virksomheder og vil dermed ikke investere i dem.

- Anvendelse af atomvåben generelt kan have store konsekvenser for civilbefolkningen og føre til brud på menneskerettighederne, skriver Danicas investeringsdirektør, Anders Svennesen, til Information.

Omvendt fremhæver andre, at Danmarks forsvar er baseret på afskrækkelseseffekten fra vores allieredes atomvåben.

- Vi ser ikke nogen grund til at sætte spørgsmålstegn ved NATO-samarbejdet, skriver Pensiondanmark til Information.

Pensiondanmark har bl.a. aktier i Raytheon, Safran og Lockheed Martin. Raytheon er leverandør til det amerikanske flyvevåbens nye atommissil, Safran er involveret i videreudviklingen af Frankrigs M51-missiler, mens Lockheed bl.a. er med i det konsortium, der fremstiller nukleare sprænghoveder til Storbritannien.

Topscoreren i Informations undersøgelse, Industriens Pension, har blandt andet aktier i Honeywell International, der driver et anlæg, som producerer en stor del af komponenterne i de amerikanske atomvåben. Pensionsselskabet skriver i et svar til Information, at virksomhedernes ageren "er i tråd med Danmarks og NATO's forsvarspolitiske linje samt internationale konventioner".

MP Pension og PKA ejer også aktier i atomvåbenrelaterede virksomheder, men oplyser til Information, at de nu vil se nærmere på deres investeringer.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.