Erhverv

Familien Rossing tjener nu penge på ubegrænset bilvask

Men økonomien i familiens selskab Wash World, der har vaskehaller over hele landet, er endnu ikke i topform.

Artiklens øverste billede
Wash World har lige under 40 vaskehaller rundt om i landet. Screenshot.

Han er blevet kaldt Danmarks ukronede fitnesskonge og blev milliardær, da han i 2015 solgte sin fitnesskæde, Fitness World, til den norske kapitalfond FSN Capital.

Og nu har den diskrete rigmand Henrik Rossing og hans familie også gjort vaskehaller til en god forretning. Det viser et nyt regnskab fra familiens selskab Wash World, der driver vaskehaller over hele landet.

I 2018 kom selskabet ud med et overskud på knap 4 mio. kr. Det er første år med et millionoverskud, siden at Rossing-familien etablerede deres første vaskehal i 2013.

Etableringsfasen har kostet store investeringer. Det er ikke billigt at opføre knap 40 vaskehaller rundt om i landet, og derfor er økonomien i fitness-familiens firma heller ikke i topform.

Revisoren i Wash World pointerer, at der fortsat er usikkerhed om den videre drift. Det skyldes, at Wash World har kortsigtet gæld for i alt 53 mio. kr.

Ifølge ledelsen i Wash World er vaskehallernes fremtid afhængig af, at selskabets anpartshaver »stiller den fornødne kapital til rådighed.« Det burde dog heller ikke være et problem.

Det er nemlig Henrik Rossing, der er hovedaktionær i firmaet. Med en bogført formue på 1,2 mia. kr. har han råd til at holde Wash World kørende - og det er han også indstillet på, skal man tro regnskabet.

»Ledelsen har fået tilsagn fra selskabets hovedanpartshaver om opretholdelse af selskabets kreditfaciliteter i det kommende regnskabsår, og årsregnskabet er derfor udarbejdet under forudsætning om virksomhedens fortsatte drift,« skriver ledelsen.

Henrik Rossing. Foto: Thomas Borberg.

Forretningsmodellen i Wash World er den samme som i de fitnesscentre, der har gjort Henrik Rossing hovedrig.

Man køber som udgangspunkt et medlemskab og kan så gøre sin bil ren på alle Wash World-stationer herhjemme. I ubegrænset omfang - alt efter kategorien af medlemskab - eller med enkeltstående betalinger.

Vask kan også bestilles og betales på forhånd over nettet.

Henrik Rossing er adm. direktør i Wash World. Han har fortsat en pæn ejerandel i Fitness World.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.