Erhverv
0

Biltema leverer det største overskud nogensinde

Kæden åbner to nye varehuse i 2019.

Ifølge direktør for Biltema Danmark Jacob Møller er det planen at åbne endnu flere varehuse. Foto: Pressefoto
Detailkæden Biltema Danmark A/S sluttede 2018 af med et overskud på 24,3 mio. kr. efter skat.

Det er det bedste resultat nogensinde for den svenske kæde, der sælger alt fra bilartikler til køkkengrej til danske kunder. Omsætningen i kæden er vokset til 624 mio. kr.

Biltema har i øjeblikket 11 varehuse i Danmark, men planlægger at udvide med to nye varehuse i 2019. I alt har Biltema 140 varehuse, hvilket gør den til en af de største varehuskæder i Norden.

Kæden har oprettet sit eget ejendomsselskab, Biltema Real Estate, der har til formål at koordinere nye varehusåbninger, og selskabet har selvstændige aktieselskaber i Sverige, Norge, Finland og Danmark.

Biltema har en egenkapital på 115,5 mio. kr. i 2018. Egenkapitalen er dermed vokset med lidt over 24 mio. kr. i forhold til året før.

Direktør for Biltema Danmark er Jacob Møller, og det første danske varehus åbnede i 2002.

Oprindeligt solgte kæden kun reservedele og tilbehør til biler, men de seneste år har virksomheden udvidet sit sortiment. Konkurrenterne tæller nu større varehuse som Harald Nyborg og Bauhaus.

De nye danske varehuse åbner i Hjørring og Roskilde i løbet af året.

Det du behøver at vide!
Modtag nyhedsbrevet Briefing og få hurtigt og nemt overblik over dagens væsentligste nyheder fra erhvervslivet – håndplukket af vores redaktion.
BRANCHENYT
Læs også