Erhverv

Ny bøderegn i millionklassen venter Uber-chauffører

Bøder og efterbetalinger af skat for mange millioner er efter al sandsynlighed på vej til flere tusinde Uber-chauffører, efter at de danske skattemyndigheder har fået flere oplysninger fra Holland, hvor Uber er registreret.

Artiklens øverste billede

4.500 danske Uber-chauffører kørte i 2016 og frem til Ubers lukning i april 2017 taxa for en samlet omsætning på lige knap 300 mio. kr.

Det fremgår af nye oplysninger, som de danske skattemyndigheder har fået fra sine hollandske kolleger. Dermed er der åbnet for en potentiel bøderegn på mange millioner til de danske chauffører, der har kørt for den amerikanske taxa/platformstjeneste, da Højesteret sidste efterår stadfæstede domme i fire prøvesager.

Der går dog noget tid, inden regningerne kan komme væltende, oplyser underdirektør i Skattestyrelsen, Camilla Hesselby.

»Vi har fået oplyst navne, nummerplader og indtægter og skal nu have identificeret chaufførerne, så vi kan lave en skattekontrol og se, hvad de har opgivet som skattepligtig indkomst. Men jeg tænker, at vi har noget at lave resten af året,« siger hun.

Ud af de 4.500 chauffører har 1.600 kørt i begge år, mens 2.450 har kørt alene i 2016 og 450 alene i 2017.

Ved det sidste tjek havde 99,7 pct. af de 1.195 kontrollerede chauffører rod i papirerne og fik et samlet skattesmæk på 11,3 mio. kr.

Dertil kommer mulige bøder for overtrædelser af taxaloven. Her kan der være bøder på niveau med chaufførens egen indtægt oven i skattesmækket.

»Jeg har en forventning om, at der er færre denne gang, der skal efterreguleres, fordi reglerne i 2016 og 2017 var mere kendte, end de var efter vores første tjek,« forklarer Camilla Hesselby.

I efteråret 2016 fik skattemyndighederne også en portion data fra Holland. Det omfattede ca. 2.000 chauffører, der tilsammen havde kørt for ca. 56 mio. kr. fra Uber åbnede i Danmark i november 2014 og hele 2015.

Uber har tidligere meddelt chaufførerne, at man vil betale regningerne, men selve processen med at få pengene fra Uber var ifølge chauffører, som Finans har talt med, så problematisk, at det kan blive svært for mange.

Finans har oven på de nye oplysninger henvendt til Uber for at høre, om man vil betale. I en mail skriver en talsperson:

»Vi kan ikke gå i detaljer, men efter afgørelsen i Højesteret har det høj prioritet for os at hjælpe chaufførerne, og vi støtter dem på en række måder.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.