Erhverv

Luftfartskæmpe bedre end ventet - belønnes med kursstigning

Den amerikanske luftfartskæmpe United Continental slap ganske fornuftigt gennem første kvartal af 2019, da reducerede omkostninger løftede indtjeningen, og aktien belønnes onsdag med et plus på 4,1 pct.

Foto: AP Foto: AP/ Mark Lennihan

United Continental fik i perioden ganske vist en lidt lav omsætning på 9,59 mia. dollar mod ventede 9,62 mia. dollar, men det justerede overskud landede på hele 1,15 dollar per aktie mod konsensus på 0,95 dollar, ifølge Bloomberg News.

Det justerede nettoresultat blev i perioden på 309 mio. dollar mod ventede 266 mio.dollar, mens driftsresultatet, målt på EBITDA, landede på 1,06 mia. dollar. Her havde Wall Street ventet 1,05 mia. dollar.

Den bedre end ventede bundlinje sammenlignet med den lidt skuffende toplinje forklares med besparelser, der har betydet, at omkostningerne per fløjne sædekilometer faldt med 1,8 pct. på årsbasis. Topchef Oscar Munoz bemærkede ifølge Bloomberg News da også, at selskabets indsats for at "effektivt styre omkostningerne virker".

På et område skuffede United Continental dog, og det var i forhold til billetpriserne, som selskabet ser stige med 2,5 pct., mens analytikerne havde sat næsen op efter 3,5 pct.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også