Erhverv

Dansk tøjmærke blev solgt - og pengene vælter ind

Ganni, der laver populært tøj med alskens mønstre og farver, tjener flere penge end nogensinde.

Artiklens øverste billede
Ganni er på rekordtid vokset eksplosivt både herhjemme og i udlandet. Firmaet sælger sit farvestrålende tøj i flere lande verden over. Foto: Charlotte de la Fuente.

Det danske tøjmærke Ganni, som for halvandet år siden gjorde tre tidligere ejere til mangemillionærer, fortsætter med at skovle penge ind på sit farvestrålende tøj.

Det viser det regnskab, som Ganni netop har offentliggjort.

I 2018 tjente Ganni 66 mio. kr. efter skat, hvilket var det bedste resultat i selskabets historie. Og ejerne har trukket 38 mio. kr. ud som udbytte, fremgår det.

»Ledelsen anser resultatet for tilfredsstillende,« står der i den kortfattede ledelsesberetning i regnskabet.

Ganni var indtil for halvandet år siden ejet af ægteparret Nicolaj og Ditte Reffstrup og René André Dyhring.

De overtog tøjmærket i 2009 og gjorde det til en indbringende forretning med 22 butikker i Danmark, Norge og Sverige.

Succesen gik ikke ubemærket hen, og i december 2017 solgte trioen 51 pct. af aktierne i deres tøjfirma til den amerikanske kapitalfond L Catterton.

Det indbragte dem lidt over 500 mio. kr.

»Jeg følte, at vi havde taget Ganni til et punkt, hvor vi var nødt til at lede efter en partner, og det skulle være én, der kunne tage det, vi er gode til, og løfte det på et internationalt plan,« sagde Nicolaj Reffstrup i forbindelse med salget.

Ægteparret Reffstrup ejer fortsat 49 pct. af aktierne i Ganni, og dermed får parret stadig del i de millionoverskud, som Ganni leverer.

Efter salget til L Catterton fortsatte Nicolaj Reffstrup som adm. direktør i Ganni, men han blev for få måneder siden udskiftet med en ny adm. direktør, Andrea Baldo.

Nicolaj Reffstrup er dog fortsat ansat i virksomheden ligesom sin kone Ditte Reffstrup, der er kreativ direktør.

Ganni sælger varer til over 400 butikker og oplyser ikke sin omsætning. Selskabets bruttoresultat - indtægterne efter udgifterne til produktion - voksede i seneste regnskabsår fra 109 mio. kr. til 131 mio. kr.

Egenkapitalen i Ganni er på 97 mio. kr.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.