Fortsæt til indhold

Arkil offentliggør bud på familiefirmaet

Bestyrelsen i Arkil Holding anbefaler onsdag, at selskabets aktionærer accepterer et tilbud fra J2A Holding ApS på selskabet for en pris på kr. 1550 per B-aktie.

Erhverv
/ritzau/

Prisen bliver tilsyneladende kr. 1550 per B-aktie.

Det fremgår af en meddelelse fra Arkil til fondsbørsen.

Det fremgår af en meddelelse fra Arkil til fondsbørsen.

I redegørelsen fra bestyrelsen fremhæves det, at tilbuddet var 38 pct. over den foregående handelsdags, den 24. aprils, kurs, at det er højere end den højeste notering for B-aktien nogensinde i kr. 1515 tilbage i november 2017, og at betalingen til aktionærerne sker kontant.

- På baggrund af ovenstående anbefaler bestyrelsen B-aktionærerne at acceptere Købstilbuddet. Bestyrelsen henviser i øvrigt til de i denne redegørelse beskrevne fordele og ulemper ved købstilbuddet, samt at Atrium Partners A/S samlet set har vurderet, at den tilbudte kurs på dagen for deres vurdering, ud fra et finansielt perspektiv, er rimelig for selskabets B-aktionærer, konkluderer bestyrelsen i sin redegørelse.

Bestyrelsen ser samtidig ikke den store mulighed for, at en anden bejler skulle træde til.

- Muligheden for et succesfuldt konkurrerende købstilbud fremsat i tilbudsperioden vurderes som værende lille, da tilbudsgiver kontrollerer selskabet og i tilbudsdokumentet har anført, at man ikke vil acceptere et konkurrerende købstilbud fremsat i tilbudsperioden, hedder det.

2A Holding ApS er 100 pct. ejet af Arkil Holdings administrerende direktør, Jesper Arkil, og Jens Skjøt-Arkil, der er direktør for forretningsudvikling i koncernen.

J2A Holding ApS ejer i forvejen alle A-aktier i Arkil, samlet set 6.150.000 A-aktier, ligesom anpartsselskabet besidder 4.175.100 B-aktier. Det betyder, at storaktionæren sidder på 22,13 pct. af aktiekapitalen i Arkil og 64,38 pct. af stemmeretten.

Desuden har J2A Holding sikret sig uigenkaldeligt bindende forhåndstilsagn til accept af tilbuddet fra en række andre aktionærer, opnået både før og efter offentliggørelsen af tilbuddet den 24. april, og selskabet kontrollerer derfor 50,10 pct. af aktiekapitalen og 77,17 pct. af stemmerne i Arkil Holding, ligesom Ellen og Ove Arkils Fond har oplyst, at den med sine 4,46 pct. af kapitalen og 2,04 pct. stemmerne også bakker op om tilbuddet.

Tilbudsperioden løber fra onsdag den 1. maj 2019 til den 27. maj 2019 kl. 16.

Artiklens emner
Arkil