Fortsæt til indhold

North Media: Steen Gede bliver chef for North Media Aviser

Steen Gede, der siden slutningen af februar har været konstitueret direktør i North Media Aviser, har nu fået jobbet som administrerende direktør permanent.

Erhverv
/ritzau/FINANS

Det oplyser moderselskabet North Media onsdag aften til fondsbørsen.

- Vi har gennemført en grundig søgeproces, og Steen Gede er den rigtige person til at drive og udvikle vores avisaktiviteter fremadrettet, herunder at sikre at de bliver overskudsgivende, udtaler bestyrelsesformand Mads Dahl Andersen i meldingen.

Steen Gede indtræder samtidig i direktionen i North Media, mens han omvendt forlader selskabets bestyrelse. Det samme er tilfældet for posterne i datterselskabernes bestyrelser.

Bestyrelsen i North Media A/S består fremadrettet af bestyrelsesformand Mads Dahl Andersen, næstformand Richard Bunck, Peter Rasztar og Ulrik Holsted-Sandgreen.

Artiklens emner
North Media
Steen Gede