Erhvervsminister: Kontrol med aggressive ejendomsprojekter er god nok
Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) afviser at pille mere ved markedet for ejendomsprojekter målrettet ikke-professionelle investorer. Et boom i markedet har ellers fået advarselslamperne til at blinke hos Socialdemokratiet, Enhedslisten og Dansk Folkeparti.
Flere og flere firmaer lokker almindelige danskere med gyldne afkast på investeringer i ejendomme.
Det har fået advarselslamperne til at lyse hos formanden for Folketingets Erhvervsudvalg og tidligere minister, Morten Bødskov (S). Han har bedt erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) kigge nærmere på behovet for mere kontrol, og om markedet kan holde på sigt.


