Erhverv

Biotekkometen Glycom får endelig sit gennembrud

Pengene begyndte sidste år at vælte ind i Glycom fra Hørsholm, som har fået sit kommercielle gennembrud, der kan sætte et milliardstort prisskilt på virksomheden.

Artiklens øverste billede
Glycom med adm. direktør Odd Hansen (th.) og bestyrelsesformand Kim Bøttkjær i spidsen har fået hul på bylden efter en række år med hård modvind. Foto: Carsten Snejbjerg

Efter mere end 10 års sej kamp har Glycom, der laver ingredienser til bl.a. modermælkserstatning, fået sit kommercielle gennembrud.

Omsætningen blev sidste år tidoblet til knap 400 mio. kr., mens driftsresultatet blev vendt fra et minus til et overskud på 135 mio. kr.

Siden er det gået endnu hurtigere.

»Vi har allerede startet den næste kapacitetsudvidelse af fabrikken,« siger Glycoms adm. direktør, Odd Hansen, der forventer, at fabrikken producerer 30-50 pct. mere i år end i fjor, og at resultatet får endnu et nøk opad.

Og det er kun første skridt.

»I slutningen af 2021 er vores kapacitet ca. tre-fire gange så meget som sidste år,« siger Odd Hansen, der var partner for konsulenthuset Bain indtil 2016. Før det har han bl.a. været hos McKinsey.

Glycom er stiftet af en række i dag pensionerede forskere fra bl.a. DTU og har som de første i verden haft held med at producere såkaldte humane mælkeoligosaccharider, eller HMO’er, i stor skala.

HMO’er er små fibre, der findes naturligt i modermælk, og som menes at give en række gode egenskaber som stærkere immunforsvar og bedre tarmflora.

»Man har i modermælksindustrien i mange år troet, at det var den hellige gral,« siger Kim Bøttkjær, formand i Glycom og partner i FIH Partners, der rådgiver om køb og salg af virksomheder.

»Det er et marked, der kommer til at vokse kraftigt over de næste fem år.«

Glycom købte i 2016 DLG’s Vitalys-fabrik i Esbjerg med hjælp fra Danica Pension, der skød omkring en halv mia. kr. i Glycom (hovedsageligt lån). Den er siden blevet ombygget, så den kan producere Glycoms såkaldte HMO’er, og kørte trods masser af startproblemer for fuld kraft i 2018. Foto: Glycom

Glycoms salg drives i dag af Nestlés premium modermælkserstatning, men potentialet er langt større. Dels fordi det kan bruges i andre slags modermælkserstatning, og dels fordi det kan bruges til voksne.

»Vi har en pipeline af forskellige sygdomme, hvor vi mener, at vi har et interessant molekyle, der kan hjælpe,« siger Odd Hansen.

Udviklingen vækker glæde i Danica Pension, der skød omkring en halv mia. kr. i firmaet i 2016 i form af både lån og egenkapital.

»Vi tror, at det bliver et veletableret dansk selskab på sigt. Det er også den rejse, de er på vej ud af nu,« siger Jesper Langmack, chef for aktier og alternative investeringer.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.