Erhverv
0

Verdens største bryggeri skuffer med indtjeningen

Den organiske volumentvækst var 1,3 pct. mod estimeret 1,2 pct., og omsætningen per hektoliter voksede med 4,6 pct. Arkivfoto Foto: Michael Bahlo/picture-alliance/dpa/AP

Verdens største bryggeri, AB Inbev, kørte mere øl ud end ventet i første kvartal, hvor indtjeningen til gengæld haltede efter analytikerestimaterne.

Driftsresultatet før af- og nedskrivninger, EBITDA, landede på 4,99 mia. dollar, mens analytikere havde sat næsen op efter et overskud på 5,10 mia. dollar. Efter skat fik Inbev et justeret overskud per aktie på 1,27 dollar mod ventet 1,32 dollar.

Inbev, der står bag mærker som Stella Artois, Budweiser og Hoegarden, øgede til gengæld omsætningen organisk med 5,9 pct. mod ventet 5,4 pct. til 12,6 mia. dollar.

Den organiske volumentvækst var 1,3 pct. mod estimeret 1,2 pct., og omsætningen per hektoliter voksede med 4,6 pct.

- Toplinjen var drevet af en fornuftig udvikling i adskillige af vores nøglemarkeder, herunder Brasilien, Kina, USA, Europa, Columbia og Nigeria, skriver Inbev.

I 2019 venter AB Inbev stadig, hvad bryggeriet selv betegner som stærk vækst i omsætningen og EBITDA-resultatet.

FINANS BRIEFING MORGEN
De vigtigste nyheder fra erhvervslivet, udvalgt af FINANS' redaktører. Direkte i din indbakke.
BRANCHENYT
Læs også